Året der gik...

Der er sket meget i løbet af 2015.. Jeg vil forsøge at opridse de personlige ting jeg har været igennem og senere i et andet blogindlæg nogen af de større ting rundt om i verden der har påvirket både mig, samfundet og generelt hele verden.
Det bliver ikke kronologisk, da det er svært at huske den præcise rækkefølge på tingene og at nogen af tingene er et længere forløb, der derfor giver mere mening at skrive samlet end spredt, for ikke at forvirre for meget. 

De orange overskrifter er det der er sket på mit studie i år, jeg husker bedst. 

De røde overskifter er de triste ting, der har fyldt mest i år  og som desværre har påvirket mig meget, i en mere negativ retning. 

De grønne overskrifter er ting der har haft en særlig og positiv betydning for mig.

De lilla overskrifter er de højdepunkter/begivenheder der har været i årets løb, som jeg husker godt, men som ikke nødvendigvis har haft en særlig hverken positiv eller negativ betydning for mig personligt. 

De overskrifter der har en * ud for sig, er de ting jeg husker særligt fra året og har fyldt mest hos mig. Så hvis ikke du gider læse alt i denne MEGET lange blog - der er meget der sker på 365 dage i mit liv - så læs i det mindste dem med * ud for, hvis du vil se det mest betydningsfulde fra mit år.

Jeg håber virkelig ikke jeg har glemt noget særligt/nogle begivenheder, så beklager jeg, men det har været et hektisk år, med rigtig mange op og nedture.

2. praktik afsluttet... Dog ikke som håbet...

I Januar afsluttede jeg min 2.praktikperiode, der desværre endte med en dumpet praktik fra praktikstedet side, som efter et møde og flere dokumenter frem og tilbage med argumenter for/imod, endte med at blive omstødt af skolen, så jeg fik lov at fortsætte min uddannelse. Det er en længere historie, men kort sagt tror jeg det skyldes, dels uheld i form af jeg blev en del syg, samt kom til skade med min fod, der gjorde jeg fik en del fravær. Derudover tror jeg bare vi havde for forskellige måder at se på den pædagogiske opgave og måden at udfører det pædagogiske arbejde på og at jeg prioriterede anerledes end de fleste gjorde på stedet. Hvad der så er det mest rigtige, vil jeg ikke gøre mig til dommer overfor. Derudover passede jeg bare ikke ind til så stort et sted (med knap 400 børn under samme tag) Bare at lærer så mange navne af kende, hvem der er deres forældre og søskende, hvem de går i klasse med hvem, og hvem der er deres undervisere, samt at lære ca. 35 kollegaer af kende mm. det lykkedes mig aldrig på de 6.mdr jeg var der. Jeg lærte til gengæld meget om mig selv og mine grænser og fik også skubbet nogle grænser og for første gang sagde jeg fra og stod ved mig selv, mine begrænsninger og hvad jeg bare ikke ville gå på kompromis med. Den del er jeg rigtig stolt af og glad for, og det har klart været et af startskuddene til den videre udvikling og selvstændighed jeg har fået i løbet af år 2015.
Jeg savner faktisk tit flere af mine kollegaer derfra, men savner ikke selve arbejdet og stedet.

Det tog mig længe sådan mentalt at komme ovenpå den oplevelse, at føle sig så forkert/fejlplaceret og "for dårlig"/dumpet og jeg kan mærke det stadig prikker lidt i mig, nu jeg skal i tredie og afgørende praktik.. Kan jeg mon klare det? Sker det samme som sidst? og mange andre tanker, men det vil jeg komme tilbage til sidst i denne blog.

* Svære celleforandringer og keglesnit..

I starten af februar i år skete der også noget der har påvirket mig hele året og som har strukket sig over en længere periode. I februar fik jeg min første smear test (tjekker livmoderhalsen for celleforandringer), som ellers burde tilbydes alle kvinder når de når 21år, det er jeg dog ikke blevet. Men efter et år med uforklarlige smerter ved underlivet, som hverken lægen eller 2 fysioterapeuter kunne rette op på - og da smerterne blev værre og der kom flere symptomer til i januar, lavede min nye læge endelig en prøve på mig. Ventetiden var forfærdelig, særligt fordi jeg havde på en fornemmelsen den ville vise noget negativt. 

Efter 4 uger kom svaret så.. Prøven viste celleforandringer og jeg skulle derfor til en gynækolog der kunne lave en biopsi. 

Det var forfærdeligt at skulle fortælle Kasper (min mand) og min familie det, fordi jeg dårlig selv vidste hvad det indebar og nødig ville gøre alle andre mere bange end nødvendigt, men samtidig var jeg nød til at tage det alvorligt, og havde brug for nogen at dele det med. Fandt også ud af flere i mit netværk havde prøvet det, så det hjalp lidt ikke at føle sig alene. Jeg meldte mig også ind i nogle støttegrupper, der også har hjulpet rigtig meget - det at kunne dele erfaringer og blive beroliget af andre der har prøvet det.  

Der er ret lang ventetid på mange gynækologer - selv med en henvisning kan det tage op til et halvt år.. 

Jeg valgte derfor en gynækolog i KBH. da jeg kunne se han havde kortere ventetid, men samtidig virkede prof. Det viste sig at være overlægen på Roskilde sygehus afd. for gynækologi, der også havde sin egen praksis ved siden af. 

Undersøgelsen skulle passe til min cycklus, så vi måtte lige vente til det passede.

Undersøgelsen og biopsien var bestemt ikke morsomt og gjorde ret ondt, selvom det ikke tog så længe. I det mindste blev jeg bedøvet, med intet mindre end 4 hele ampuller, hvilket er ret meget har jeg fået af vide efterfølgende. Jeg havde lidt ondt og blødte lidt bagefter, men intet voldsomt. 

Da lægen ringer ca. 14 dage efter, kan jeg godt hører på hans stemme, det ikke er godt. Jeg får af vide jeg har meget svære celleforandringer og en mere sjælden HPV virus, der ofte er skyld i svære celleforandringer og han vil indstille mig til en kegleproetation. Jeg husker jeg nærmest var i chok, vidste ikke helt hvordan jeg skulle takle den besked. Jeg skiftede imellem at føle mig helt kold, til at være ked af det og bange. Der kørte tusind tanker i hoved på mig - for selvom jeg mange gange havde fået af vide at det netop ikke var kræft, så var det som at få den dom - for hvad nu hvis det nåede at udvikle sig inden keglesnittet, hvad nu hvis keglesnittet ikke var nok eller det kom igen.. Alle de mange spørgsmål og hele usikkerheden, var meget svær at rumme for mig. 

Få dage efter opkaldet fra lægen, får jeg indkaldelsen som er 14 dage efter svaret på biopsien. Jeg må rykke tiden, da det skal passe med min cyklus, så jeg ikke får blødning i dagene efter grundet menstruation, da de så ikke kan se om blødningen skyldes såret eller min mens. 



Jeg havde (og har måske stadig) High grade Cin3, der er stadiet før kræft.

Jeg var hamrende bange og nervøs op til, hvordan det ville blive, hvordan ville det føles, ville jeg få gener bagefter osv. da jeg skulle have lavet det på sygehuset. Jeg valgte at få lavet det i lokalbedøvelse, så jeg hurtigere kunne komme hjem og vidste hvad der skete undervejs. 

Fra jeg gik ind på hospitalet til jeg kunne gå ud igen, gik der præcis en time. Selve indgrebet fra jeg kom ind på operationsstuen, til jeg gik ud igen tog 20 min. hvoraf selve det at de skar og brændte såret sammen igen tog max 30.sek. mens resten var forberedelse. Selve bedøvelsen til dette indgreb var også meget mindre smertefuld end ved biopsien og her fik jeg også 4-5 ampuller før jeg ikke kunne mærke noget. Jeg havde ingen blødning eller smerter efter indgrebet. Smerterne kom først en 3-4 dage efter, men var til at klare med almindelig smertestillende.

Nogle få uger efter begyndte en del af mine smerter i underlivet at forsvinde, så noget kunne tyde på forandringerne måske var en eller hele årsagen til de smerter - som lægen ellers blev ved at påstå var ren muskulærer smerter. Til gengæld har jeg fået nogle gener med det arvæv der er dannet, som  ikke kan ændres, så det skal jeg lærer at leve med, samt min cyklus har ændret sig og er blevet meget mere smertefuld desværre.

Keglesnit, det stykke de fjerner.

Efter ca. 6 uger fik jeg svar fra sygehuset, om at der var fundet celleforandringer i prøven og så stod der ellers intet andet. Jeg skrev til overlægen (ham jeg var blevet undersøgt af først) at jeg ikke synes det var et fyldestgørende svar. Han skrev tilbage på brev og beklagede over sin kollega og uddybede nærmere, at de havde fået fjernet en del af det væv med celleforandringerne, men at kanterne hele vejen rundt (ind imod underlivet) ikke var helt fri, så der kunne risikere at være mere tilbage, men at det, at de brænder kanterne efterfølgende, måske havde taget det sidste, men at ingen jo kunne sige det med sikkerhed.

Det var rigtig hårdt at få af vide og tog længe før jeg ikke tænkte over det dagligt. For betød det at der var mere tilbage eller ej? og hvis der var mere tilbage skulle det så bare have lov at udvikle sig videre i 6mdr.? og mange andre lign. tanker.  

Siden har jeg bare gået og ventet og ventet, da der skal gå 6mdr. før næste test. Men efter 4mdr. bad jeg dem om en ny test - kunne ikke holde ventetiden ud, men det lykkedes først her i december, at få en tid til smear test - som normalt ikke burde gøre ondt, men AV siger jeg bare, det var de på sygehuset ikke gode til eller også har operationen bare gjort mig ekstra følsom.
Så nu venter jeg igen igen.. 4 uger... Jeg får altså først svar i det nye år, på den første test. Viser den celleforandringer skal jeg have en biopsi og viser den det samme eller værre, er det formentlig endnu et keglesnit. Jeg kender proceduren nu og er derfor ikke lige så skræmt nu og det fylder ikke så meget mere, men jeg ber bare til alt er fint og at jeg ikke skal igennem flere omgange eller noget der er værre..

* FODMAP... Ny kost og livsstil, mod irriteret tarm.. 

2015 blev også året jeg blev introduceret til ny kost. De smerter jeg havde haft ved underlivet trak også op i venstre side af maven, som jeg havde haft i et års tid. Jeg kan sætte to fingre lige præcis hvor det altid kommer. Lægen mente igen det var noget muskulært og til en vis grad kan det være rigtigt, men på andre punkter kunne det bare ikke passe, da det ofte kom efter indtagelse af mad. Efter adskillige gange hos lægen og efter jeg bemærkede det havde noget med kosten af gøre, valgte hun alligevel at lytte og sendte mig til ultralyd af mine organer, primært tarmen og galdeblæren. Alt så fint ud og ingen galdesten eller lign, men de kunne se jeg havde forøget luft i venstre side af tyktarmen (der hvor jeg havde ondt) og hende der scannede mig, sagde at kost havde en afgørende betydning. Jeg begyndte derfor at google løs om kost i forhold til luft i tarmen og irriteret tarm. Her faldt jeg over LOW FODMAP, der står for LOW=lavt indhold af:

Fermentbare - hvilket betyder, kuldydrater der nedbrydes af bakterier i tarmen

Oligosakkarider - Fruktaner og galaktaner der er en gruppe af kulhydrater med op til 20 molekyler (enheder) Fruktaner er de molekyler der er i bl.a. hvede, rug, byg. Galaktaner er det der findes i bl.a. bælgfrugter, linser, kikærter og løg.

Disakkarider - Laktose/mælkesukker der findes i al mælk/fløde. Det er en gruppe kuldydrater der består af 2 molykyler

Monosakkader - Fruktose/frugtsukker, der bl.a. findes i mange frugter som æbler, pærer, vandmelon, samt i aspages og honning samt juice. Det er også en betegnelse for kylhydrater der består af ét molekyle

And - og

Polyoler - Isomalt (E953), Mannitol (E421), Maltiol (E965), Sobitol (E420)og Xylitol (E967) som er en betegnelse for sukkeralkoholer, hvis navne ofte ender på -ol. Det bruges ofte i lightprodukter eller som erstatning for alm. hvidt sukker. Findes bl.a. også i vandmelon, svampe, kirsebær, blommer, brombær og blomkål..

Det er en diæt som mange med allergier og tarmproblemer har stor gavn af.

Det tog nogle uger før jeg mærkede en reel effekt af det og den bedste effekt har jeg først fået efter jeg helt har droppet al brød, også det jeg gerne må få og holder mig til fx. majsboller i weekenden. Samt efter jeg har skåret ned på mit indtag af produkter med æg og holder mig fra mad med meget fedt fx. sovs med fløde og/eller lavet på overskydende fedt fra fx. en flæskesteg.

Jeg fandt hurtigt ud af, hvor dyr den diæt er, det kostede mig flere tusind i starten at skifte alle produkter ud med det jeg måtte få. Jeg fandt også ud af hvor hård den diæt er - for det er netop ikke en kur på et par uger, men en vedvarende diæt og livsstils ændring man skal lave. Listen af ting man slet ikke må få eller kun meget lidt af, er meget lang, men det sværeste er, at det ofte er ting der findes i langt de fleste produkter, man kan købe. Blot for at nævne lidt kan jeg sige jeg ikke må få Gluten/alle meltyper lavet af korn (jeg må få begrænsede mængder af majs, rismel, kartoffelmel og boghvedemel), kun laktosefri mælk og produkter der er laktosefri mælk, ingen løg af nogen art, derfor heller ingen produkter, der inderholder blandings krydderier fx. barberque eller der står bag på pakken "krydderi" med mindre de skriver præcis hvilke krydderier det er og der deriblandt ikke er løg/hvidløg/forårsløg/porre mm.

 Der er meget frugt og grønsager jeg ikke må få, da de indeholder for højt indhold af frugtsukker, der påvirker tarmen.

Det gjorde at den sunde kost jeg havde kæmpet for at opnå igennem 2014 og vende mig til at spise grønt mm. pludselig blev vendt på hoved igen. For langt det meste af de grønne jeg endelig havde lært at spise, måtte jeg ikke få.

Jeg kunne heller ikke nyde de frugter længere, som jeg elskede bl.a. et stykke vandmelon eller nogle kirsebær en varm sommerdag.

Derudover har jeg måtte skippe al brød bl.a. mit rugbrød - jeg har forsøgt med nogle hjemmelavede alternativer, men det er aldrig blevet helt godt. Dernæst kan jeg ikke længere få det pålæg jeg plejer fx. er der løg og hvede i kødpølse og leverpostej (også den glutenfrie er der løg i) og jeg er ikke så god til fx. hamberryg og lign. så det bliver ofte til æggemadder (men nu skal jeg også begrænse mit indtag af æg) og makrel madder, der ikke er så lækkert at have med i en madpakke, hvor det bliver lunken (kan kun lide det koldt).

Det har desværre gjort jeg har fået en meget ensidig og knap så sund kost igen, fordi det simpelthen har været meget besværligt at finde eller krævet meget tid selv at lave og til tider også har været for dyrt at købe ind til. Jeg har dog fået af vide, man kan søge kommunen om et tilskud til mad, hvis det endelig konstateres at jeg har tarmproblemer der kræver særlig diæt, der er ekstra dyr.

Jeg vil dog prøve i 2016 at finde gejsten tilbage og tage kampen op og lærer nye retter at lave. Derudover har jeg her i slutningen af året fået en køkkenmaskine, der forhåbentlig kan hjælpe mig på vej bl.a. med at kunne ælte dej sammen fx i en hård rugbrøds dej.

Det har været en jungle at finde rundt i og lærer nogenlunde udenad hvad jeg må få og ikke få. Det har dog også gjort mig opmærksom på, hvor mange ting, vi som forbrugere fylder vores krop med igennem fx. almindeligt pålæg på vores brød eller hvor mange ekstra ting og E-numre de propper i mange af de ting vi køber i supermarked.

Ud over der er enkelte ting jeg savner (bl.a. tog det lang tid at vende mig af trangen til brød fx. rugbrød, fransbrød, boller mm. og nej majbrød og risbrød smager okay, men det er ikke det samme) så har det værste ved det været hvor meget det påvirker mit sociale liv.

Før gik jeg tit på café eller ud og spise med mine venner, det er blevet meget begrænset nu. Det er ikke sjovt altid at skulle være til besvær med særlige hensyn der skal tages, hvis jeg skal kunne spise det samme, og heller ikke fedt altid selv at have noget andet mad med. Det er ikke fedt ikke at kunne gå ind på en café og altid kun bestille vand eller hver gang skulle pege på grillbaren som spisested, fordi der kan jeg måske få et stykke kedeligt kød med pomfritter til - da jeg ikke må få pasta eller brød og de fleste steder der servere risretter, er det med ret krydret mad til og jeg derudover ikke er så god til fx. kinesisk. Bøfhusene eller finere resturanter er ofte for dyre lige at smutte forbi eller også blander mange ting i deres retter, de ikke bare lige kan fjerne fx. fløden eller løgen i sovsen eller marinaden på kødet.

Tarmundersøgelse der ikke gik som forventet...

Mens jeg har prøvet mig frem med kosten - som jeg også har fået OK for hos lægen, er jeg blevet sendt videre til en tarmspecialist i KBH. Han virker utrolig dygtig og meget lydhør overfor ens problematikker. Han forsøgte efter en meget ubehagelig 24 timers udrensningskur, at lave en koloskopi på mig (kikkertundersøgelse op igennem tarmen) men de måtte stoppe halvvejs, fordi jeg råbte op af smerte, trods jeg både havde fået morfin og stesolid. Jeg må erkende at det gjorde enormt ondt og jeg ikke ved om jeg kunne have fortsat, men det har generet - og ærget mig lige siden 2min. efter de opgav og til nu, at jeg ikke bare kunne bide det i mig, så de kunne have set om der sad noget eller ej. Det havde givet mig mere ro, at vide om der sad noget synligt eller ej, der kunne skabe problemet. For nu skal jeg i stedet igennem en CT scanning af hele tarmen i stedet, der kræver en endnu værre udrensningskur og kontraststof i tarmen og værre endnu en masse stråling, der øger chancen for at udvikle kræft inden for 5år (1 ud af 500) og som kan påvirke mine æggestokke... og det er jo fedt (læs ironisk) når jeg samtidig har celleforandringer i det område. Derfor har jeg fået udskudt undersøgelse til det nye år, fordi jeg har haft brug for tid til at overveje risikoen.

PT. hælder jeg til at aflyse den og bede om endnu et forsøg med koloskopien og andre test først, inden jeg vil udsætte mig selv for den risiko der er ved strålingen, så længe jeg har celleforandringer og ikke har fået børn. Jeg har også fået lavet en Laktose test, hvor jeg holdte mig inde for skalaen af normal, med hvor højt blodsukkeret må stige og hvor længe der skal være om at falde, men havde den været bare 0,1 højere var jeg over normalen, så derfor vidste laboranten ikke om der kunne være en mildere grad af laktose intolerance eller jeg var i normalen. Så det skal jeg drøfte med tarmspecialisten i det nye år. Derudover skal jeg have lavet en gluten test og generel test for mad allergi og muligvis have testet om jeg har for lav eller høj galdeproduktion - trods jeg ikke har galdesten - som kan gøre jeg får smerter ved at spise fedtholdig mad, da det er galden der hjælper med at nedbryder fedt og protein.

 Tim Schou intim koncert

I starten af forløbet med celleforandringerne, lyttede jeg i samme periode meget til Tim Schous musik. En fyr jeg har fuldt og skrevet lidt med i mange år også før han for alvor begyndte at lave musik herhjemme og kom på rollelisten i flere musicals, bl.a. som tumle i den lille havfrue. Det var meningen han skulle have sunget til festen til vores bryllup, men vi kunne ikke finde penge til det, desværre. 

Jeg var meget påvirket af det med celleforandringerne og bekymret for om jeg havde kræft, da jeg ikke havde fået svar på biopsien på det tidspunkt. Så da Tim pludselig ville tage minimum et halvt år til udlandet og derfor holdte en "farvel" intim koncert, der var åben for alle, men hvor det primært var hans familie og venner der kom, der tog jeg også med. Jeg havde aldrig hørt Tim live før og i tilfælde af prøven viste jeg var syg, ville jeg være helt sikker på at nå at hører mindst en koncert med ham live og nå at hilse på ham. Jeg tog derfor derind alene og det var skøn musik og en hyggelig og sjov aften, men jeg var desværre også meget påvirket af mine bekymrede tanker. Jeg fik dog også hilst på Tim, som var utrolig flink og gav sig et par minutter til at snakke. 

Se/hør lidt af koncerten her, det er værd at hører:

https://www.youtube.com/watch?v=dH8mARGf2m8

Bornholm, Bornholm, Bornholm... Du den dejligste ferieø... 

I starten af året i påskeferien, var jeg med familien en tur på Bornholm. Det var en tur i anledning af mine forældres sølvbryllup. De ville hellere bruge pengene på at tage nærmeste familie med derover en uge, frem for stor fest. Trods enkelte uenigheder og sygdom undervejs, var det grundlæggende en rigtig god og hyggelig uge. Den bornholmske natur er jo skøn, også i vinterhalvåret med stærk vind, så man kunne blive blæst godt igennem på Hammerhus og nede ved vandet, hvor bølgerne stod højt. Vi så vandfald, var rundt hos glaspusterne, chokoladerier, bolchekogeriet, bryggerier og i alverdens små butikker og selvfølgelig fik vi også Krøllebølle is :) Vi besøgte også de venner vi har der bor på Bornholm, hvilket var rigtig hyggeligt :)
Vi var næsten hele Øen rundt, men jeg føler mig altid bedst hjemme i Gudhjem, hvor vi i flere år, når vi var på ferie, boede i huset ved møllen. Folk der har været i gudhjem, ved hvor det er. Dér har jeg mange gode minder fra. Svaneke er dog også en skøn by, der bestemt er værd at besøge.. :)  

              
                 

 

Hjemløshed..

Vi skulle i starten af året, efter vi kom tilbage fra vores praktik, i et tværfagligt forløb på skolen, hvor vi kunne vælge et emne, hvor vi blev blandet mellem skolerne og holdene. Jeg valgte at have om hjemløshed og havde læst, at vi kunne komme på både powerwalk med en hjemløs, besøge herberger mm. MEN det viste sig at det alt sammen var noget man selv skulle arrangere, hvis man ville, hvilket der var tid til. Så mig og min medstuderende valgte at have fokus på hvordan fagfolkene, der møder de hjemløse, hvordan de ser borgeren og hvad de gør for at hjælpe. Vi fik fat i en pædagog på et Herberg, en socialrådgiver på et forsorgshjem og en politibetjent i indre København. Derudover talte vi med flere hjemløse på gaden, samt var i kontakt med SAND de hjemløses "fagforening", hørte om fixelancen og bladet Illegal, samt om bladet Hus forbi.. Det var virkelig spændende og lærerigt alt sammen - særligt politimanden blev jeg imponeret over - den slags politibetjente skulle vi have mange flere af. Senere fandt vi ud af han havde skrevet en bog "Landbetjenten på stenbroen" om alle hans erfaringer og at han havde vundet en pris for sit arbejde.

En lille video med Rud Ellegård (politimanden) jeg lige fandt: https://www.youtube.com/watch?v=BAMaNIk9GSw 

Kusinen konfirmeret

I foråret blev min mindste kusine også konfirmeret. Hertil blev jeg spurgt om jeg ville lave en sang eller sjovt indslag, da hendes mor fortalte at min kusine var bange for, at der slet ikke kom nogen indslag. Jeg har aldrig lavet en sang før på den måde, men det var sjovt at prøve og jeg fik lidt hjælp og tips af min kusines daværende kæreste. Det viste sig der var rigelig sange og indslag i løbet af middagen, så det blev hun i hvert fald ikke snydt for. Det var også sjovt at tænke tilbage, dels på min lillebrors konfirmation, som jeg husker tydeligt, hvor jeg og mine forældre havde skaffet ham en hummer limosine. Derudover huskede jeg tilbage på min fætters konfirmation, samt på sin egen konfirmation, som jeg desværre ikke husker for meget positivt, ud over fine dekorationer vi selv havde lavet, fine gaver og et par søde kort og ikke mindst at en jeg var vild med jeg havde sendt mit nummer i et kort, pludselig skrev til mig, det var klart højdepunktet. Jeg husker ikke meget andet fra dagen, men husker jeg havde en god blå mandag, sammen med min veninde i tivoli.

Fra min brors konfirmation, for nogle år siden. Har ingen af min egen.

Eksamenstid i Individ institution og samfund...

I år blev det også tid til et par eksamener, bl.a. en skriftlig. Jeg hader skriftlige eksaminer, trods jeg elsker at skrive meget og ofte formulere mig bedre på skrift. Jeg kan dog bedst lide enten at kunne forsvare et skriftligt produkt ved en efterfølgende fremlæggelse/mundtlig eksamen eller kunne tage det hele mundtligt, hvor man bedre kan uddybe tingene og hvor eksaminator og censor kan spørge ind til ting de undres over eller har brug for at vide mere om, for at kunne bedømme ens viden. Det kan man ikke på samme måde skriftligt. De aner jo ikke om man har gjort sig flere tanker end det der står skrevet. Man er jo ofte begrænset til et vist antal sider og er derfor nød til at prioritere. Spørgsmålet er så om man prioritere rigtigt, i forhold til hvad dem der skal vurdere det, synes der skulle have været med.

Jeg synes dog min eksamen i Individ, Institution og Samfund gik helt fint. Med det emne og den tid vi havde, tror jeg ikke jeg kunne have gjort det bedre eller anerledes. Normalt stresser jeg enormt over eksamen og kan ikke sove, spise eller noget. Denne gang valgte jeg at gøre det helt anerledes og det gav mig god tid og ro. Jeg ved ikke om det også har påvirket karakteren, men jeg vil hellere have ro og få mindre end at blive syg og få højt.

Min karakter endte på 10, hvilket jeg er godt tilfreds med, selvom det også presser mig i forhold til gennemsnit, da jeg så helst skal have 12 resten af vejen for mit gennemsnit ikke falder. Da det kan blive afgørende for om jeg kan komme ind på universitetet og læse en cand. pæd. psyk. 

* I radio 24syv igen igen.... og tilbud om deltagelse i kommende forskning..

I år var jeg også igen i medierne. Jeg blev ringet op af Radio 24syv, om jeg ville komme forbi deres studie en morgen, og tale om en ny dansk undersøgelse om unge og selvskadende adfærd. Det ville jeg selvfølgelig mægtig gerne og brugte min lørdag morgen på det. Her skulle jeg debattere med senior forsker Mogens Christoffersen fra SFI. Det var en interessant rapport de havde fået lavet og jeg fik en god samtale med ham bagefter. Han var meget imponeret over min store viden om området og at jeg vidste en masse af erfaring fra eget liv og arbejde, mens hans kun byggede sit på fakta og statistik og undersøgelse. Så det endte med jeg blev spurgt, om jeg ville med ham på kommende foredrag og konferencer og tale om emnet, samt være med, hvis de skulle lave nye rapporter en anden gang. Begge dele takkede jeg selvfølgelig ja tak til. Der har dog ikke været noget nyt i det siden, men Mogens har da sendt mig den nyeste viden og tal på området, som endnu ikke er offentliggjort. Så det er rigtig fedt. 

Radioindslaget kan høres her:
 http://www.radio24syv.dk/programmer/24syv-morgen/11035761/30:44/ 

 

"På prøve" som underviser..

For at blive ved emnet, har jeg også i år været ude og undervise nogle merit PAU elever, om hvordan man spotter og hjælper unge der har selvskadende adfærd, samt forbygger problematikken. Selve det at undervise i emnet og at gøre det for nogle merit PAU elever var ikke nyt, men det nye var at jeg ikke blot skulle undervise i 2 x 45min. men i 2 dage med 6 timer pr. dag og hvor jeg det meste af tiden i hvert fald på dag to, havde eleverne alene. Det var meget grænseoverskridende for mig. Inderst inde vidste jeg godt at jeg kunne, men det var bare lige selv at turde tro på det. Det der også gjorde det grænseoverskridende og gjorde mig usikker var, at det var over så længe, så jeg ikke var sikker på om jeg havde gjort undervisningen varierende nok og ikke gentog mig selv så meget.

Eleverne var dog meget aktive og utrolig søde og gav mig en god feedback bagefter, jeg vil tage med mig til næste gang. Det var fedt at få muligheden for at prøve det, så tak til en god ven og tidligere underviser, for at "booke" mig og have den tiltro til mig - endnu engang. Det betyder meget at han/du (hvis du læser med) tror på mig og lige giver et kærligt skub, når jeg har brug for det, for at prøve nye ting og tage næste spring.

* Ny psykologibog til PAU og SOSU uddannelsen på vej...



Det er IKKE denne bog,
men den kommer til at ligne denne.

Senere fik jeg af samme ven og tidligere underviser af vide, at han var ved at skrive en ny psykologi grundbog til grundforløbet på PAU og SOSU uddannelsen. Her skrev jeg, at jeg da med glæde gerne ville læse tingene igennem. Jeg havde håbet men ikke troet han ville tage imod det tilbud. Så da jeg fik sendt 3-4 kaptitler, blev jeg glædeligt overrasket. Når jeg har sagt A siger jeg også B, så selvom det var en presset periode med skolearbejde, samt alle de andre overnævnte ting, så begyndte jeg at læse det hele meget grundigt. Da han skulle hører mine rettelser, tog det ene lille kapitel over en time. Så vi endte med også at mødes hjemme hos mig og min mand, i sommerferien, hvor vi sad i 5-6 timer og gennemgik de rettelser og tilføjelser jeg havde. Meget af det var blot mindre ting, som jeg mente der skulle tilføjes, for at skabe en bedre forståelse. Jeg har altså på ingen måde været med til at skrive selve bogen, men mere kommet med mit syn på hvordan jeg opfattede og forstod de ting der allerede var skrevet og om der manglede enkelte ting - jeg skulle se det ud fra at jeg allerede har uddannelsen og derfor ved, hvad der forventes man kan, når man er færdig uddannet pædagogisk assistent. Selvom der blev bandet og svovlet lidt over mine rettelser og der var ting vi ikke var enige om/diskuterende en del, samt at vi havde et sammenbrud af computer - der heldigvis blev reddet af min mand, så havde vi en rigtig hyggelig og produktiv dag. Helt klart en af de dage jeg husker bedst- og som en af de mest positive ting fra sommeren i år. 

* Nu også en af illustratorerne/tegnerne til ovennævnte bog..

Senere efter ferien fik jeg så endnu en opgave til bogen, nemlig at tegne/illustrere 4 ting. Jeg fik tre beskrivelser og en tegning med selve den stilart han ønskede billederne i. Jeg sagde ja til opgaven og gik i gang. Det var svære og tog længere end regnet med. Dels fordi jeg havde eksamen samtidig, men også fordi jeg ikke er vant til at tegne sådan. Jeg tegner jo kun portrætter, så at tegne mere tegneserieagtig og simpelt og samtidig pænt at se på, var svært for mig. Derudover er jeg jo perfektionist og vil ikke aflevere noget dårligt, slet ikke hvis det skal bruges i en bog til undervisning. Efter flere snakke og billeder frem og tilbage lykkedes det dog og det blev godkendt, så det kommer med i bogen, hvor mit navn også vil blive nævnt. :) Herunder ses to af billederne..

 

 

Stor 90'er sommerfest for 7.semester eleverne 

Der blev før sommerferien holdt stor 90’er fest på skolen, hvor vi i en hel uge var blandet på kryds og tværs af klasser og lavede pynt og underholdning klar til 7. semesters afslutnings fest.

Det var et helvede at finde frem til tema'et og der blev næsten krig på årgangen. Til sidst lykkedes det dog, med meget brok. Ingen vidste helt i starten hvad pokker man skulle finde på, men pludselig poppede idéerne frem.. Med spiecegirls, 90'tøj og hår, kassettebånd og walkman, det gamle 90'er legetøj og slik, filmene og musikken fra 90'erme... Det blev næsten en fest i sig selv, at lave festen og man fik mødt nye mennesker og talt sammen på tværs af klasserne. Desværre skulle jeg ind og have lavet keglesnit, da festen skulle foregå, så der var jeg desværre ikke med. Ud fra de efterfølgende beskrivelser og billeder, virker det dog til det var en rigtig god fest for alle. Så det var fedt at være med til og imponerende at flere 100 elever kunne tale sammen og kordinere så alt spillede sammen. :)

* Min bror færdiggjorde sin HG og fyldte rundt. 

Det var også i år, at min kære skønne og højt elskede lillebror fyldte 20 år og blev student og fik sin fine hue på, som han havde været meget kreativ med teksten på. På forsiden over skyggen stod der "Når vi er stive.." og på bagsiden/i nakken "Er vi i live".. Det var lidt af en overraskelse, selvom vi burde have set den komme, med min brors festlige, kreative og krøllede hjerne :) Det hele blev fejret med at slå hans fødselsdag og studenter"fest" sammen til at gå ud og spise med familien og holde noget hygge derhjemme med kaffe og min fine hjemmelavet lagkage, der lignede en alternativ studenterhue. Den skulle have haft fontant hele vejen rundt, men jeg løb tør halvvejs og måtte improvisere, med noget flødeskum, glassur og lakridssnører og m&ms.

Jeg er meget stolt over min bror har fået sig en HG, så han forhåbentlig får det lettere i sin videre uddannelse/karriere end jeg har haft grundet en manglende gynasiel uddannelse. Når det er sagt, er jeg personligt ligeglad med hvilket erhverv han ender med, så længe han selv er glad for det og kan se sig selv og familien stolt i øjnene med det han vælger. :) 

 

* Vennerne blev også færdiguddannet...

Men det var ikke kun min bror der blev færdig med sin uddannelse. Min veninde blev også færdig med sin HF, så hun fik også fin hue på (dog blot med hendes navn ;) ) og skulle også fejres. Så min mand og jeg tog ud og overraskede hende med blomster og en tur ud og spise og bare en hyggelig aften. :) Hun er nu i fuld gang med et nyt studie på Københavns universitet.

En anden af mine nære venner afsluttede på Aalborg universitet (i KBH.) hvor han færdiggjorde sin kandidat med et flot resultat. Efter mange års skolegang og hårdt slid med opgaver er han nu endelig færdig på skolebænken, i hvert fald lige for nu. Så det skulle selvfølgelig også fejres, så min mand og jeg tog os tid i vores frokostpause, til at kigge forbi og overraske ham, da han kom ud fra eksamen. Så der blev delt kram og gaver ud og skålet, sammen med hans egen- og sviger familie, samt hans skønne kommende hustru og venner. Vi kunne desværre ikke tage med ud og spise grundet vores studie og arbejde, men ved han havde en god dag.

* En sommer fyldt med kærlighed, børn og bryllupper...

2015 var også året hvor flere af vores venner og bekendte blev gift og/eller forældre. Bl.a. en tidligere klassekammerat og god ven, fik sin kærlighed på Københavns Rådhus, hvor min mand og jeg fik lov at deltage og hvor vi bagefter fik lov at tage med hjem og fejre det meget afslappet i deres gårdhave, hvor familien havde sørget for frokost og kage. Det var et helt anerledes bryllup end jeg har oplevet før, men også utrolig dejligt, hyggeligt og smukt. Ikke mange dage efter brylluppet kom deres søde og smukke datter til verden, til nogle stolte forældre. 

Flere venner fulgte trop med at blive gift, eller hvor deres vidunder kom til verden, eller de fortalte den gode nyhed om at de skal være forældre i 2016. 

* Den store dag for vores bedste venner..

Men det mest særlige bryllup vi har været til i år, har været vores (min mand og jeg) bedste venner der blev gift d.5 sep. i år. Jeg har kendt min veninde siden de ældre klasser af folkeskolen og min mand har også kendt vores ven siden 10.klasse. Og de to (hver vores ven), mødte så hinanden igennem min fødselsdag, hvor de begge var inviteret, da vi tænkte de nok ville kunne tale godt sammen. Det må man sige de kunne. Jeg har aldrig set så tydelig en forelskelse ved første møde fra begge og brunchen de var inviterede til, endte med at vare 12 timer, før de måtte smides ud - da ingen af dem turer gå, før de havde fået den andens nummer, men ingen af dem turer spørge. Men så kunne de heldigvis følges hjem og har fulgtes lige siden og sagde nu også ja til at følges resten af livet. 

Det er altid særligt, når man selv har været med på sidelinjen hele vejen fra første møde til forlovelsen og nu bryllup. At dele sådan en stor dag og smuk begivenhed, med de mennesker man holder allermest af, er bare fantastisk. 

Jeg tudede flere gange i løbet af dagen - ja faktisk også dagene op til, samt dagene efter, af ren glæde. Det var så utrolig smukt og hyggeligt og fyldt med kærlighed og varme hele vejen igennem. 

Det er en dag jeg aldrig vil glemme og som jeg er glad for jeg måtte hjælpe til med, via sammen med en anden veninde at filme alle taler og selve vielsen. Samt få lov at pynte deres hjem og sørge for morgenmad dagen derpå.

Når der er bryllup er der jo også polteraben

Med vores kære venner der jo skulle giftes, skulle der jo også en polteraben til. Hverken min mand eller jeg var meget ind over selve arrangeringen af polterabenerne og der var også et par småting der lige måtte afklares og som skabte lidt dilemmaer, men vi fik det alt sammen løst i sidste ende og fik nogle gode og meget underholdene polterabender. De skulle begge på polteraben samme dag. Først blev han kapret og derefter blev hun. Så vi fik også skønne billeder tilsendt i løbet af dagen, over hvad de andre lavede, til stor morskab. Der blev hos os/min veninde både lavet drinks, solgt kys, lagt smuk make-up af forbipassende, friet, danset poledance mm. Jeg var desværre ikke med hele dagen, da jeg dels ikke havde råd til det og ikke kunne stå inde for hele dagens program og jeg derfor smuttede hjemad lidt tidligere. Men det var en rigtig god dag :)

Flytninger og renovering..

2015 har også været året hvor flere er flyttet, og hvor vi ved flere af dem har hjulpet til i større eller mindre grad, enten med selve flytningen af møbler, kasser og lign. til at sætte op eller lave el/sætte lamper op mm. 

Vi har også hjulpet med mindre "flytninger" i form af folk der har arvet eller købt nye møbler de har skulle have flyttet, samt hjulpet min far med at rydde op i kælderen og hjulpet mine forældre i deres sommerhus med at få bygget mere færdigt.

Bryan Rice koncert..

I august var Min mand og jeg også til vores første live Bryan Rice koncert på Garbos i Roskilde. Det var en rigtig hyggelig lille akustisk intim koncert, for måske 50 mennesker der var mødt op. Brian synger jo fantastisk og har en dybere historie bag alle sine sange, der var spændende og inspirerende at hører. Jeg har fulgt Brian i nogle år på FB og før det på myspace, fordi jeg synes han altid støtter op om en masse gode sager, der støtter andre og samtidig synger godt og har nogle sange med mening i. 

Jeg talte med Brian bagefter, der virker utrolig flink, men han havde lidt travlt, så det var ikke det store vi fik talt sammen. Jeg nåede dog lige at få en CD med hjem fra ham, som han signerede selvom det ikke var meningen, da jeg ikke går så meget op i at have en persons navn på et papir. Jeg vil hellere bruge tiden på en lille sludder med dem.

Lærte at photoshoppe

Efter sommeren, som vi også brugte med familie og venner, bl.a. havde vi en uges tid i mine forældres sommerhus på Lolland, hvor jeg bl.a. hyggede mig med min skønne nevø på 3år, hvor vi gik på opdagelse i haven og han hjalp med at tage nogle fine fotos. Så var det tid til at komme tilbage på skolebænken igen. 

Da vi kom tilbage på skolen, var det til 14 dages "fri leg" her måtte vi inde for vores linjefag helt selv vælge, hvad vi ville lærer/dygtiggøre os inde for, i 14 dage og så gå i gang med det. Det virkede måske lidt underligt og spildt, men det var alletiders mulighed, for at få tid til at lærer noget mere om noget helt nyt eller blive bedre til noget man allerede kunne lidt.

Jeg valgte sammen med et par andre at bruge tid på at lærer forskellige fotoprogrammer af kende bl.a. photoshop. Jeg har altid gerne ville lærer måden at manipulere med billeder og hvordan man fx. kan få modeller til at se ud som i magasinerne. Derudover brugte jeg også noget tid på at kigge på videoredigeringsprogrammer, som også var meget lærerigt, for hvad de forskellige programmer tilbyder af muligheder. Så brugte jeg mine 14 dage på. Vi fik ikke så mange færdige produkter ud af der, men vi lærte rigtig meget via learning by doing.

Derudover lærte jeg også, at man på Google nu kan tjekke om billedet allerede er på nettet, ved at trykke ind under billeder og så trykke på det lille kamera icon oppe ved søgefeltet.. Fx. hvis man finder et foto på Google, som man gerne vil bruge til en opgave eller lign. så skal man jo søge om tilladelse til det, fra personen der har taget billedet. Her kan man så indsætte det billede man ønsker at finde kilden på og se om der dukker flere steder op, hvor billedet bliver vist og på den måde, lettere spore sig ind på, hvor billedet oprindeligt kommer fra.

* Eksamen igen igen...

I løbet af året har vi haft projekter og mindre opgaver og eksaminer, hvor man ikke fik karakter men hvor det var "bestået" eller "ikke bestået". Alle tingene blev bestået, der har dog været en del samarbejdsproblemer med de fleste af de grupper jeg har været i, hvilket har været rigtig hårdt.

Da vi så nåede til vores DKK (Dansk, Kommunikation og Kultur) eksamen, følte jeg igen det var op af bakke. Vi valgte i min gruppe at fokusere på kommunikations kulturen, blandt de yngste teenagere, på de sociale medier. Altså et område jeg synes er meget interessant og har beskæftiget mig meget med, af egen interesse. Selve emnet var derfor ikke så svært, men da jeg ville sikre mig en god karakter (da karakterene er vigtige for at kunne komme videre på uni.) ville jeg gerne have det ekstra godt.

Jeg fik derfor arrangeret interview med både en pædagog og nogle unge, jeg tog selv derud med en enkelt anden fra gruppen, da de andre ikke kunne. Jeg førte primært ordet og sørgede for det blev optaget. Det var mig der skrev alt rent bagefter og klippede en lydfil sammen (fik dog lidt hjælp til sidst af en anden fra gruppen), som vi kunne bruge til eksamen. Derudover lavede jeg en spørgeundersøgelse, som jeg primært også sørgede for kom ud og blev besvaret. Jeg indsamlede svarende og lavede statestikker på det osv.

Jeg var den eneste der opsøgte og læste forksningsrapporter og læse hele bøger for at være sikker på, ikke at have misset noget. Jeg må indrømme jeg virkelig følte, jeg bar' meget af den opgave, da vores gruppe var præget af sygdom, personlige problemer mm. der ikke gav de andre meget overskud til at bidrage. Derudover blev det at vi skulle øve eksamen udskudt og udskudt, fordi ikke alle havde fået lavet det de skulle, så vi først fik øvet det lige før eksamen, hvor det gik rigtig skidt, men de ville ikke øve igen. Så jeg var meget bekymret for vores eksamen.

Eksamen gik dog rigtig godt og vi fik alle 12. Og det lyder måske tavligt og egoistisk at sige, men jeg følte ikke at alle havde fortjent den karakter, hvis jeg så på det samlede arbejde, som vi hver i sær havde lagt i opgaven. Men det kan underviser og censor jo ikke se, hvem der har læst eller skrevet hvad, de kan jo kun forholde sig til det der bliver sagt under den mundtlige eksamen - hvor vi jo havde delt tingene ligeligt ud imellem os og som gik rigtig god - der må jeg erkende at vi var lige gode til at sige det vi havde aftalt/øvet. Så ud fra det, der ja der havde vi nok alle fortjent 12.

Jeg kan selvfølgelig ikke sige om det ville være sådan, men jeg tvivler, da eksaminator og censor kun nævnte alle de ting, som jeg havde sørget for var med i opgaven og til fremlæggelsen, som begrundelse for, hvorfor vi fik tolv og ikke lavere. Jeg kan rigtig godt lide de personer, som jeg var til eksamen med og de er også dygtige fagligt, så det er intet personligt imod dem, men lige med denne opgave, følte jeg virkelig ikke det var fair fordelt med arbejdet op til eksamen og at der var lagt lige meget i og derfor heller ikke en helt fair karakter og/eller at påstå bagefter at vi er lige gode/ved lige meget på området - for det vil jeg ikke mene vi gjorde. 

* Halloween fødselsdagsfest

Da vi nåede min 26års fødselsdag besluttede jeg mig for at holde noget fælles fødselsdag/hygge for både min egen familie og svigerfamilien, nu vi også havde pladsen til det. Det var første gang min nevø og min mands nevø mødte hinanden. De er hinandens modsætninger, så vi var meget spændt, men det gik rigtig fint. Vi hyggede både med kage, kaffe og en efterfølgende tur i parken og så ænderne, samt gik på legepladsen. Så det var rigtig hyggeligt.

Da det blev vennernes tur, var vi nået ind i oktober måned, så hvad var mere oplagt med al det pynt der var i butikkerne, at holde en halloween tema fest. De fleste af mine venner gik all-in og kom med rigtig fine og flotte udklædninger. Vi havde pyntet vores festlokale fint op i halloween tema, der havde taget os 2 dage og det samme tog det os at få alt ned igen og rydde op. Men det var det hele værd. Det er længe siden jeg har holdt en tema fest og generelt en større fest, hvor det er lykkedes at samle så mange af mine venner på en gang. Der var endda tre nye med fra min klasse, dem jeg også skrev eksamens projekt med, de var også de sidste der gik, så vidt jeg husker først ved 2-3 tiden om natten (vi startede kl.17.30) så de må have hygget sig. Det gjorde jeg i hvert fald. :)

Jeg håber der kan blive flere af den slags fester i 2016.

* Danmarks indsamlingen og knæk cancer.. og endnu en der er ramt af cancer..

2015 blev også året hvor jeg for alvor støttede op om de indsamlingsshows der var i tv. Først Danmarksindsamlingen der samlede ind til de mange flygtninge og kort efter det årlige knæk cancer show. Det var helt vildt så mange millioner der blev samlet ind og endda så kort efter hinanden. Jeg synes det bevidner om, hvor mange økonomiske midler vi faktisk har, til at kunne gøre en forskel, hvis vi står sammen. Derudover tyder det på at vores økonomiske krise er vendt. 

Danmarksindsamlingen berørte mig meget, fordi jeg hver dag i den periode mødte de mennesker pengene gik til. Hver eneste dag var der massevis af flygtninge på hovedbanengården og i togene. At se familier sove på jorden og på togsæderne og uden meget tøj eller andet ramte mig. At se børnene der legede mellem menneskerne, uden at vide hvor deres skæbne ville ende ramte mig. Jeg meldte mig flere steder som frivillig og fik af vide jeg ville få kontakt når de manglede, da de havde så mange der havde meldt sig. Jeg har ikke hørt fra dem, så hvis jeg overhoved kan finde tid i det nye år, vil jeg selv prøve at gøre noget. Om det er samle nogle poser med tøj og ting de kan bruge og dele ud, så må det være sådan. Jeg vil bare rigtig gerne gøre noget mere aktivt. Til indsamlingen sendte jeg derfor også halvdelen af alle de penge jeg fik sidste år i fødselsdagsgave og den anden halvddel til knæk cancer + et par sms'er.

Normalt støtter jeg faktisk ikke knæk cancer. Ikke fordi jeg ikke støtter kampen mod kræft, men fordi jeg for nogle år siden forsøgte at lave et større projekt, der skulle give underholdning til de kræftramte børn på sygehusene. Her fik jeg set hvordan kræftens bekæmpelse arbejder. Det er en hel roman i sig selv, hvor chokeret jeg er over deres måde at møde initiativer, der ønsker GRATIS at støtte op om deres sag, så de kan bruge penge på fx. forskning mm. 

Derfor har jeg støttet op om børnecancerfonden i stedet, da de altid har været villige til at bakke op og i år gav Kræftens bekæmpelse så en del af det indsamlede til dem, som jeg ved behøver de midler.

Derudover har jeg endnu engang kræften meget tæt på, da min kære gudfar og nær ven af familien, desværre i år er blevet ramt af sygdommen. Desværre en meget sjælden en af slagsen i hjernen, der er meget svær at behandle og hvor den foreløbige behandling desværre ikke har haft en effekt. Så derfor kom det meget tæt på i år og jeg blev meget berørt over alle de historier jeg læste og hørte.

 

Snestormen i DK..

Snestormen d.21 nov. kom lidt bag på os. Vi var kørt til Roskilde for at ordne nogle ting og for at hygge os, men da vi skulle hjem om aftenen, måtte vi vende om, inden vi var nået ud af byen, fordi vi sad fast og Kasper ikke turer kører hjem i det vejr. Det var den helt rette beslutning. Vi kørte fast mange gange på den lille tur tilbage, hvor jeg måtte ud og grave hjulene fri og skubbe bag på. Vi nåede ikke helt tilbage, men måtte parkere bilen og gå resten af vejen. Vi måtte sammen med en anden ven af familien der var på besøg, overnatte i mine forældres stue. Så det blev et længere visit end regnet med, men det var nu ganske hyggeligt, ind til bilen skulle graves fri igen dagen efter. 

* Et nyt venskab..

En af de ting, der også har fyldt meget i dette år, særligt sidste halvdel af året, er at jeg har fået en ny mere nær ven. Vi har kendt hinanden i flere år, fra studiet og talt godt sammen og været i gruppe sammen ofte, men det er først efter vores sidste eksamen, at vi er begyndt, at ses uden for skolen. Det startede, da vi gik ud og fejrede eksamen/spiste frokost sammen efter eksamen på fisketorvet - de andre to i gruppen var trætte og ville bare gerne hjem. Her endte vi med at sidde i flere timer og snakke om alle mulige ting, der ikke omhandlede skolearbejde eller lign. Det var vildt hyggeligt.

Vi begyndte efterfølgende at lukke mere op for hinanden om personlige ting, kender hinandens vaner og dårlige rutiner og har siden også været hjemme hos hinanden nogen gange, hvor tiden bare er fløjet af sted hver gang, mens vi har snakket, spillet spil, lavet mad, spillet keyboard mm.
På et tidspunkt valgte jeg at skrive en længere besked til ham, da jeg før har mødt mennesker, hvor jeg følte vi havde en gensidig særlig relation/venskab, men hvor det vidste sig, at de ikke lagde noget særligt i det og jeg pludselig bare var ingenting eller "bare" en bekendt. Det har gjort meget ondt på mig, så derfor ville jeg gerne være sikker på det ikke "bare" var sådan i dette tilfælde - inden jeg netop lagde for meget i det. Jeg fik en rigtig sød besked tilbage, der virkelig rørte mig, da han skrev han så mig som en meget nær veninde og havde det præcis som jeg. Så det gjorde mig rigtig glad. Jeg vil rigtig gerne kunne kalde ham en nær- eller måske endda min bedste mandlige ven, men jeg er stadig mærket af tidligere brudte venskaber, der gør jeg har brug for lidt mere tid, til at se om det også holder stik. For når man åbner op, åbner man også op for muligheden for at blive såret, og det er jeg ikke parat til endnu.

Jeg har ikke haft "nye" venner der er kommet så tæt på, i mange år og slet ikke af fyrer. Eller jeg har en anden ven også, ham jeg har nævnt tidligere omkring bogen mm. men det er en meget speciel relation vi har (der ikke skal misforstås) som kun vi forstår, tror jeg, og hvor vi ikke sådan ses jævnligt og hvor det mest er mig der har delt en masse om mig selv med ham og ikke omvendt. Det er blevet et venskab, men ikke helt ligeligt og meget nært, som jeg føler det jeg har fået nu, med den anden fyr fra mit studie.

Det har været meget skræmmende og mærkeligt og har ikke helt vidst, hvordan jeg har skulle reagere eller gøre af mig selv, for det er helt nyt for mig. Ikke det at have venner, heller ikke nære venner, men at have en "ny" ven som samtidig er kommet så tæt på, så hurtigt og uden at være en kæreste, det er ikke sket før. Jeg føler virkelig vi kan tale om alt, selvom vi bestemt ikke er enige om alt. Vi deler også mange interesser og humor. Det er rigtig rart, men også utrolig sårbart kan jeg mærke, fordi vi stadig ikke helt kender hinandens grænser endnu og fordi det let kan briste. Når man endelig oplever noget særligt og godt, bliver man også ekstra bange for at miste det igen. Men jeg håber virkelig det kan fortsætte og udvikle sig til et godt og nært venskab i det nye år og frem, særligt fordi Kasper (min mand) også taler godt med ham, samt han har mødt mine andre venner, som han rigtig godt kan lide, så det kunne være fedt at få ham mere med ind i vennegruppen, så vi alle kunne ses noget mere i det nye år. :)

* Lighthouse X julekoncert 

Billedet er snuppet fra deres FB side.

I december i år, var jeg så heldig at vinde billetter til en koncert med bandet lighthouse X, som er et lidt særligt nyere boyband men nogle herre i 30erne tror jeg de fleste af dem er. Jeg hørte om bandet igennem sanger og skuespiller Søren Bregendal, som jeg har fulgt i en del år, siden jeg mødte ham igemmen mit frivillige arbejde. Han havde fået to andre gutter Martin Skriver (musical skuespiller) og Johannes Nymark (musical skuespiller), en producer og en sponsor (Call me) med på idéen om at lave et band, der lavede musik for et dybere formål, ved at støtte op om forskellige mærkesager og tage ud og spille for særlige arrangementer, der støttede gode sager. De var bl.a. med ved Danmarksindsamlingen og synge og tage telefoner. Jeg er helt vild med deres lyd/stemmer, særligt når de laver tre-stemning, særlig i helt rå akustisk version. for de kan nemlig alle tre synge live, hvilket ikke alle sangere er lige gode til. Det var fantastisk at være med til deres særlige julekoncert, med en helt særlig stemning og hvor vi måske har været max 100 mennesker i en stor smuk kirke, med fantastisk akustik. Det er klart den bedste koncert, jeg har været til i år. Bagefter talte jeg kort med Søren og de andre og ønskede dem en rigtig god jul. 

 

* Manipulations show

Nogle dage senere havde jeg bestilt billetter til manipulator og hypnotisør Jan Hellesøes manipulations show. Jeg har lovet ikke at fortælle hvad selve showet går ud på, da hans toruné fortsætter i 2016. Det er dog helt fantastisk og kan klart anbefale det. Jeg har interesseret mig for området i mange mange år, jeg startede med at skrive afsluttende projektopgave om det i 9.klasse om mind control, hvor jeg også skrev til den kendte engleske manipulator Derren Brown. Jeg taler dog sjældent højt om min viden inden for feltet, da det ofte skræmmer folk.

Jeg kender derfor de fleste af de teknikker og psykologiske - og hypnotiske tricks han gjorde brug af. Derfor lurrede jeg også flere af hans ting, men det gjorde ikke noget, da det ikke er det der fascinere mig. Det der fascinere mig er, hvordan han kan få de udvalgte til at gøre- eller tænke på de ting han ønsker.



Mig der taler med Jan Hellesøe efter showet.

Efter showet gik jeg ned til ham - da han blev ved scenen - og talte med ham. Han tog sig god tid og virkede utrolig sød og venlig og slet ikke så kold, som han ofte fremstilles på tv i "fuckr med dn hjern". Vi talte lidt om vores fælles interesse og jeg fortalte ham, om min teori om en af hans numre, hvortil han blev meget overrasket og hans ansigt og kropssprog afslørede tydeligt, at jeg havde fanget hans tricks og blev ved sådan lidt overrasket at grine/smile og sige "interessant, interessant... jeg siger ikke noget.." Så det tolkede jeg som at jeg han spottet det, da han med de forrige der havde talt med ham, havde forklaret om sine tricks og sagt nej og forklaret nærmere, når de spurgte ind til om han gjorde det sådan og sådan... Så det var rigtig fedt. Så hvis jeg kan få det til at gå op med mine arbejdstider, skal jeg helt sikkert ind og se det igen i 2016!

Stig Rossen julekoncert

I december blev jeg også pludselig spontant inviteret med til Stig Rossen Julekoncert i falkonersalen, af min far. Han havde fået to billetter i fødselsdagsgave, men min mor havde bare brug for en off-dag derhjemme alene, da dagen kom og så blev jeg spurgt, da jeg også elsker Stig Rossen - særligt hans julekoncerter. Vi havde desværre ikke nogen særlig gode pladser og benpladsen er jo minimal i falcorner, der blev enormt varmt og i pausen var der meget larm, så derfor var det ikke den bedste oplevelse. MEN Stig og hans gæstesolist Simone Egeriis gjorde det helt fantastisk, de sang så smukt og var også meget humoristiske, bagefter hilste vi lige kort på Stig - som jeg også kender fra mit tidligere frivillige arbejde for mange år siden, og ønskede ham en rigtig glædelig jul. Derefter tog vi hjem til mine forældre og fik lidt at spise og så TV2s 25års julekalender koncert, inden jeg blev kørt hjem. Så var en rigtig hyggelig dag, alt i alt.   

* Min første bryllupsdag

Søndag d.13 december i år på luciadag, kunne min mand og jeg også fejre vores første bryllupsdag. Det var helt specielt. Vi tænkte tilbage på den helt fantastiske og romantiske dag vi havde for et år siden, der var helt perfekt og magisk. Vi så billeder og videoer derfra. Vi tog til lucia - og 3. advendts gudstjeneste i den kirke vi blev gift i, og hvor det var samme præst der viede os, der prædikede denne dag. Vi hilste derfor også på ham efter gudstjenesten og sludrede lidt. Bagefter tog vi til julemarked i Roskilde by og spiste frokost på Jensens bøfhus. Jeg fik derefter fine blomster med hjem. Vi slappede af nogle timer derhjemme, før vi kørte i Birkegaardens haver og så julemarked, julebutikken og ikke mindst det meget smukke julelys i haven. Vi afsluttede med kage (til Kasper) samt kaffe og varm kakao. Derefter tog vi hjem og så julekalender og fik lidt mad, og gav hinanden gaver (jeg fik en parfume og min mand fik en ny computermus), inden vi smuttede i seng.

   

Mit frivillige arbejder... Et kapitel er slut, men forhåbentlig blot starten på noget nyt.. 

Mange ved at jeg har lavet meget frivilligt arbejde de sidste mange år. Jeg kan simpelthen ikke lade være. Jeg har nogle få gange oplevet at folk tror jeg gør det bare for at "vise jeg er et godt menneske", det har gjort rigtig ondt og gjort mig vred. Jeg må dog erkende der er en grund til det rammer, for ja jeg har i perioder, særligt da jeg startede gjort det for at FØLE mig som et bedre menneske.

Jeg har selv haft et selvværd og selvtillid der kunne stå på højkanten af et frimærke, så det at kunne gi andre noget og se at det man selv gør, bliver værdsat, fik mig til at føle jeg faktisk havde en værdi og at det ikke var lige meget om jeg er her eller ej og om jeg gør de ting eller ej. Så på den måde der ja, der er det også af egoistiske grunde og ja, jeg får det godt af at gøre noget godt for andre. Det gør alle. Det udløser nogle særlige stoffer i vores hjerne.

Når det er sagt, så når jeg deler ting jeg gør for andre, er det ikke med et bevidst formål om at "se mig hvor er jeg god", det er "bare" fordi jeg er stolt over det jeg gør/mit arbejde og fordi jeg er stolt og glad over at prioritere min tid på de ting, frem for på så meget andet. Når jeg tager ud og laver frivilligt arbejde vælger jeg fx. tid med egen familie  og venner fra, til gengæld kan jeg måske glæde nogen, der ikke har en familie eller venner.

Jeg har selv haft MEGET brug for hjælp og støtte udefra i perioder af mit liv. Nogen af de mennesker der har gjort den største forskel, er dem der helt frivilligt uden betaling eller lign. har afsat deres tid til mig. Derfor ved jeg hvor stor en gave ens tid og engagement kan være for andre. Det jeg har fået, vil jeg gerne give videre til andre - den klassiske karma om at gi' hvad du selv har modtaget, så vil du også få noget godt igen osv. 

I år har jeg dog skåret ned på mit frivillige arbejde, for at passe på mig selv. Jeg har engageret mig så meget i alt og alle omkring mig, at jeg ofte har glemt mig selv. Jeg valgte derfor i år at fokusere på at få noget balance i mit eget liv, mærke efter og finde ro. Jeg valgte at prioritere mit studie, da den investering nok skal give igen, når jeg kan bruge uddannelsen bagefter, til at hjælpe og støtte andre.

Jeg har efter at have hjulpet GirlTalk.dk on-off i 9 år (ud af de knap 11år de har eksisteret) valgt at stoppe. Jeg har oplevet mange fede ting og set stedet vokse. Jeg set det i succes og i dyb krise, men de har altid klaret det. Jeg har lavet reklamevideo for dem, der vandt 15.000kr. og jeg nåede også lige at være med til noget workshop, hvor jeg skulle lave nogle film med to grupper piger, der blev rigtig gode, med nogle gode budskaber om venskab.. 

Jeg følte dog jeg kunne gøre en større forskel andre steder end i GirlTalk.dk og at det var på tide at prøve noget nyt. Derudover er det blevet for stort til mig. Det er fedt det er stort, det viser hvor populært det er blevet og hvor mange der har brug for en ekstra hånd. Men jeg har brug for mindre rammer, hvor man kender folk, men jeg kan ikke huske 75 ansigter, som jeg kun ser sjældent. Så nu skal jeg prøve noget nyt. 

Skulle GirlTalk.dk få brug for en hånd til enkeltstående ting, vil jeg selvfølgelig gerne hjælpe, men generelt kommer jeg ikke til at være frivillig derinde mere. Jeg har dog dyb respekt for deres arbejde og initiativtager og leder af det psykolog Anna Bjerre, ser jeg stadig meget op til og håber jeg en dag kan blive lige så "stort" et navn som hende.

Til gengæld håber jeg på, hvis jeg kan få det til at passe sammen med min kommende praktiks arbejdstider, at jeg kan få et frivilligt arbejde hos Headspace og måske Børn, unge og sorg. 

Headspace fordi jeg har været vild med konceptet fra jeg hørte om det, at "Intet problem er for stort til vi ikke vil hjælpe" og at de ikke afviser folk fordi de ikke lige "passer ind". Fx. er der mange steder der fx. hjælper mennesker med psykiske lidelser, men har de et misbrug ved siden af - måske netop for ar klare de psykiske problemer - så kan de ikke få hjælp og omvendt. I headspace hjælper man den unge med begge problematikker, hvilket jeg synes er fedt. At man rummer hele mennesket og dets måske mere komplekse problematik, frem for enkelt dele. De har tilknyttet både psykologer, læger, pædagoger, socialrådgivere, frivillige mm. Derudover tilbyder de både, at man bare kan møde op fysisk i et center og tale med nogen, man kan ringe, man kan chatte, man kan sms mm. det rammer altså meget bredt.

I Børn, unge og sorg, er det dog en specifik målgruppe, der er for børn og unge i sorg over et tab eller kommende tab ved alvorlig sygdom. Det er et emne der har berørt mig selv meget dybt i mange år og derfor en sag og et arbejde jeg gerne vil bakke op omkring.  

Mit kommende og sidste praktiksted i 2016...

Nu nævnte jeg lige min kommende praktik i forhold til at arbejdstiderne, kommer til at have indflydelse på, om jeg kan lave frivilligt arbejde.

Jeg skal fra februar ud i min sidste og tredie praktik, som bliver på Sputnik hyblerne, som er et kollegie (§117 botilbud) for unge mellem 18-30 år, der primært har brug for hjælp og støtte, grundet at de har autisme spektrum forstyrrelse i mild til mellem grad. De fleste har job, aktivering eller uddannelse og skal derfor primært have støtte til at komme op, få struktureret dagen, måske hjælp til lægebesøg og lign. samt til at lærer at lave mad, vaske tøj og rydde op/gøre rent og ikke mindst have støtte til at skabe og vedligeholde sociale relationer, så de på længere sigt, kan komme ud og bo- og klare sig selv helt eller min minimal støtte. 

Jeg har været ude og besøge stedet og det virker som et kanon sted, der få beboere (max. 24) og de er sjældent hjemme alle sammen samtidig og der er god normering, mindre rum, fed pædagogik og gode værdier og en rigtig rolig og god stemning. Det virker også til at min vejleder er rigtig god. 

Jeg glæder til at prøve det. Jeg må dog erkende det også er med sommerfugle i maven, om det når jeg først starter er noget for mig og om jeg kan rumme det. Helt nye arbejdstider, da jeg aldrig har arbejdet om aftenen eller weekenden før. Derudover som jeg startede med at nævne sidder min 2.praktiks afslutning stadig i mig. Jeg er bekymret for om jeg nu kan slå til og leve op til alle krav og målene, som bliver endnu større i denne praktik og det er endda med en brugergruppe jeg aldrig har haft med at gøre før. Det har jeg dog gjort dem opmærksom på, så jeg håber ikke de sætter forventningerne alt for højt, i forhold til jeg er helt grøn på området. 

Julen 2015

Året er sluttet af med en december fuld af travlhed grundet opgaver i skolen, opstår på specialisering i en helt ny gruppe med nogen fra de andre klasser - altså nogen jeg aldrig har arbejdet sammen med før, der har været overnævnte koncerter, shows og fødselsdage. Heldigvis havde jeg fået købt næsten alle gaver i november. 
Jeg fik dog grundet overstående ikke pyntet op før midt i december - så nu får det også lov at blive til nytår. Julelysene får dog lov at blive til slut januar/februar, da det gør den kolde mørke tid lidt hyggeligere.

Jeg har også fulgt med i julekalenderen i år - primært TV2s Juleønsket, som jeg synes var rigtig god, lige ind til de sidste 2 afsnit, der gik lidt for hurtigt og var lidt tamt, at det kun tog to skud fra en "dårlig" engel at bekæmpe den allerværste - og 3000 år gamle dæmon. Det gjorde den selvfølgelig enorm børnevenlig.

Julen gik heller ikke helt som håbet, men jeg havde en hyggelig 1.juledag med min familie, med hygge med min nevø, skovtur med min mand og forældre, hjem i varmen og få varm kakao og æbleskiver (som jeg også måtte få) gode rester af julemad (men fik dog ret ondt i maden af det - øv) og så hygge med en god film i tv..

Dagene her mellem jul og nytår er gået med masser af hygge og ro, samt fejre Kaspers fødselsdag og se StarWars i Ringsted Kino.

Året afsluttes med hygge om eftermiddagen hos mine forældre, som vi også spiser aftensmad hos, sammen med mine søskende, nevø og min "reservebror"/min søsters bedste ven, hvorefter min mand og jeg tager hjem til os selv og hygger, måske sammen med en enkelt ven eller to. 

Så min mand og jeg afslutter det gamle år, samt starter det nye år, med ro, hygge og bare at være sammen, som også er det vi håber at 2016, kommer til at bestå meget mere af.