Året der gik 2017

En vild start på 2017, med eksamensstress og dødsfald..

År 2017 startede ud med en god influenza.. Derefter stod den på eksamens stress med min aller sidste eksamen på pædagoguddannelsen. Dette var jeg i gang med da min kære mormor pludselig blev så syg, at lægerne intet kunne gøre og vi fik af vide, at hun  max havde et par dage tilbage. Jeg sad derfor sammen med resten af familien hos min mormor, mens jeg paradoksalt måtte sidde og og færdiggøre min bachelor om netop sorg og krise, når man mister en forælder. Det var ekstrem hårdt. Og jeg takker for den hjælp og støtte jeg fik bl.a. fra en god ven der hjalp med opgaven til sidst.

Min mormor gik bort efter få dage på hospitalet og det meste af familien var ved hendes side, da hun åndede ud for sidste gang. Få dage efter (inden hun var blevet begravet), skulle jeg op og forsvare min bachelor i sorg og krise. Det var rigtig hårdt, særligt fordi jeg skulle have topkarakter, for at gøre mig forhåbninger om at komme videre på universitetet. Det gik heldigvis som det skulle og jeg var glad for min familie og venner var der til at fejre det med mig bagefter. Men trods det var skønt, endelig at blive færdiguddannet, var det også sørgmodigt få dage efter at skulle sige farvel til ens studiekammerater gennem 3½år og vide at de fleste ser man nok aldrig igen. :/

Den eneste positive ting ved min mormors død var, at jeg så endelig fik mødt min jydske side af familien, trods det var under triste omstændigheder. Min mormor har igennem årene fortalt så meget om dem. Jeg har længe gerne ville møde dem, men det har bare aldrig kunne passe sammen med min skole/studie, når min mormor tog til Jylland. Jeg forstår hvorfor min mormor satte pris på at komme der, da det er nogle rigtig dejlige mennesker. Jeg håber at jeg og min familie kan og vil holde kontakten med dem, nu min mormor ikke er her til det mere.

Blev gravid

Kort efter kom en nyhed mere, da jeg blev gravid. Det var planlagt, men vi havde ikke regnet med det ville lykkedes i første forsøg, så vi blev alligevel overraskede. Jeg havde det selv lidt mærkeligt med det, men vi besluttede at det nu var det nye kapitel i vores liv og forsøgte at se al det positive i det, trods jeg hurtigt begyndte at lide af smerter i alle mine led.

Kørekort til mig

I slutningen af januar fik jeg også mit kørekort. Det var en stor dag og kæmpe sejr for mig, da jeg et halvt år forinden havde kæmpe angst for selve det at køre bil. Men takket være egen vilje og en helt fantastisk sød, rolig, sjov og tålmodig kørelærer fik jeg bekæmpet min angst. Siden jeg fik kørekortet har jeg kørt hver eneste uge uden problemer. Det er kun natkørsel som mit syn ikke duer til. Jeg må prøve i 2018 om et par natbriller kan hjælpe.

Arbejdsløshed

Efter endt uddannelse startede helvede som arbejdsløs. Sidst jeg var arbejdsløs efter en uddannelse blev jeg meget syg med slem stress og belastnings depression. Det nægtede jeg at få igen, så jeg sørgede for at have talegaverne i orden og have en plan, så de ikke pressede mig ud i en masse. Det var dog svært ikke at føle sig presset grundet de nye regler og procedure. Dertil var jeg jo i en speciel situation da jeg jo vidste jeg var gravid og jeg ville skulle på barsel lige ved opstarten, hvis jeg søgte ind på studie og kom ind. Derudover er det de færreste der vil ansætte en gravid, så jeg måtte holde den del hemmelig, hvilket jeg havde det så dårligt med. Heldigvis havde jeg stadig et tilkaldevikar job lidt endnu, der hvor jeg havde været i praktik under min uddannelse.

At blive tante og selv miste sit eget barn på samme tid…

I starten af marts blev jeg også tante til en lille dreng og det var rigtig dejligt. Vi havde selv få dage for inden lige nået at fortælle familien om nyheden om at vi skulle være forældre.

 Det var dog svært at vise denne glæde over at have fået et nyt familiemedlem den efterfølgende tid, da glæden få dage efter, blev overskygget af smerte, da jeg selv aborterede d.10 marts, 9 uger henne.

Det var SÅ smertefuldt fysisk og det mentale kom efterfølgende med alle de reaktioner (eller mangel på samme) vi skulle håndtere fra vores netværk. Særligt ”op på hesten igen” var en svær sætning at rumme. Derudover kom vores egne reaktioner og jeg har været igennem en lang og hård proces og følt mig enorm alene og ikke-forstået. Det har gjort ondt at se de små nye i familien og børn generelt. Ikke fordi jeg følte at jeg selv blev ramt, men fordi jeg blev ked af, ikke at føle jeg kunne give Kasper hvad han ønskede sig. Generelt har hele emnet med børn, parforhold, familie, graviditet, abort mm. fyldt SÅ meget i mit hoved i hele 2017. Det har nok været det emne - og de tanker der har været mest af, meget meget mere end folk er klar over og har kunne se. Jeg prøvede at være åben og ærlig i starten, men blev ikke mødt på den måde jeg havde brug for og valgte derfor at lukke det inde i mig selv. 
Hele forløbet kan læses af mine venner/familie via min facebook via 2 link: 

Link til status fra marts lige efter aborten

samt:  Status fra november, over forløbet efter aborten 

Farvel til tilkaldevikar arbejdet..

Oven i sorgen, skulle jeg også sige pænt farvel til mit vikararbejde. Det var mærkeligt og hårdt ikke at skulle derind mere og være sammen med alle de skønne mennesker. Klart den bedste arbejdsplads jeg har haft. Det var af samme grund utrolig hårdt at sige farvel til, særligt som et af de få gode holdepunkter jeg følte jeg havde tilbage i den periode. Jeg fik dog en fantastisk afsked med gaver, hygge og flere grin end jeg tidligere havde oplevet derinde. Det var en dejlig måde at slutte af på.

Vægttab..

I april valgte jeg at skifte min kost ud med SENSE, der gjorde jeg tabte mig 5kg. Og 5 cm. Jeg har holdt vægten siden, men ikke altid jeg spiser efter sense (1 håndfuld kulhydrat, 1 håndfuld protein og 1-2 håndfulde grønt og 1-3 spk. fedt pr. måltid) men håber på at køre det igen fuldt ud i 2018 og tabe mig lidt mere. Det er utrolig let og det virker hvis man følger de få "regler" der er, så det kan jeg anbefale alle at prøve!

Wannabe TV-stjerne

I april blev det afsnit af Fuckr med din hjrne som jeg deltog i (blev optaget vinteren 2016), også sendt. Det var interessant at se den store forskel på, hvordan det reelt gik til under optagelserne og så den måden det kom til at se ud på i TV, med hjælp fra måden det var klippet sammen på. Programmet kan ses her: https://www.dr.dk/tv/se/fuckr-med-dn-hjrne-de-7-doedssynder/fuckr-med-dn-hjrne-iv/fuckr-med-dn-hjrne-iv-4

Filmen ”Den anden side”

I april kom dokumentaren om Anders Matthesens ud. Det var den vildeste filmoplevelse jeg har haft til dato. Ikke grundet filmens handling og opbygning var så speciel, men jeg havde en vild oplevelse på vejen hjem. Følte jeg var i en slags trance, sagde intet i lang tid ind til jeg pludselig knækkede sammen og bare græd og græd. Filmen havde ramt noget meget dybt i mig og jeg følte jeg havde set på mig selv. Ikke at jeg laver comedy, men måden Anders tænkte om livet, måden han arbejder mm. var som at se indersiden af mit eget hoved. Det var rart at høre, at jeg ikke er alene. Jeg skrev derfor et brev til Anders og instruktøren Pernille. Få dage efter mødte jeg så Pernille og Anders og hvor de begge tog sig god tid til en halv times snak med Kasper og jeg. Det betød meget for mig.

Faglig anerkendelse – var med i et fagblad

I maj blev jeg også kontaktet af en journalist fra fagbladet børn og unge, som ville høre om min erfaring og viden om unge med selvskadende adfærd. Og for første gang var det med fokus på min faglige viden, hvilket jeg har kæmpet for i mange år. For trods jeg også har personlig erfaring, er det ikke længere det jeg ønsker fokus på, men jeg vil hellere dele min faglige viden med andre fagfæller, så flere unge kan hjælpes. Artiklen kan læses på side 16-18 + 22-23 her:  https://www.epaper.dk/buplforbund/boernogunge/2017/092017/

Folkemødet 2017

I juni tog Kasper og jeg til Folkemødet på Bornholm. Jeg har i flere år ønsket at komme derover, men det har aldrig kunne passe sammen med arbejdet/studiet. I år fik jeg dog fri fra jobbet (fik et midlertidigt vikarjob i en klub) til at kunne tage derover. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente, men jeg blev alligevel SÅ positivt overrasket.

 Jeg skulle lige vende mig til, at der OVERALT var kendte ansigter. Politikkere, journalister/TV-værter, skuespillere, sangere, komikere, sports stjerner, store forskere, direktører mm. selv den tidligere ambassadør fra USA Rufus Gilfordt var der. Og med mindre de skulle nå videre til en debat, havde de alle tid og lyst til at stoppe op og tale om forskellige emner. Alle var lige og alle blev hørt, det var virkelig fedt at opleve. Det kan jeg anbefale alle at tage til – også selvom man ikke er politisk interesseret, for der er masser af taler og debatter om andre emner end politik. Så det skal jeg igen i 2018, hvis ikke jeg har eksaminer til den tid.

Universitet.. yes or no?

Da jeg aborterede og derved ikke alligevel skulle være mor = barsel i oktober, og jeg samtidig ikke ville prøve at få børn igen lige efter. Så valgte jeg efter mange overvejelser at søge ind på kandidaten i pædagogisk psykologi på DPU (Aarhus universitet i Emdrup). Jeg søgte kun ind på det éne studie og på det ene universitet, da det var dét jeg ville og ikke alt mulig andet. Min største drøm (at læse fuld psykologi) var allerede brast, så 2. prioritet skulle ikke også glippe. 

I slutningen af juli kom der endelig svar fra Universitetet som jeg havde søgt ind på. Jeg var meget spændt på om jeg var optaget og troede faktisk jeg ville få afslag, da der er så mange hundrede ansøger og så få pladser. Men men jeg kom ind! Jeg var simpelthen SÅ glad, 5 års drøm og 3½år kamp på pædagogstudiet havde ikke været forgæves.

På tur i det Sønderjydske..

Vi fejrede den gode nyhed og vores sommer med en forlænget weekendtur til Sønderjylland. Vi troede ikke der var noget at se i Sønderjylland, men tænkte vi ville give det en chance. Vi fandt ud af der var masser af se, særlig hvis man er glad for natur, museer, gamle bygninger og man ønsker at møde rigtig søde, venlige mennesker – Det kan vi lære meget af på Sjælland. Vi nåede på 4 dage - hold nu fast - Haderslev by og kirke, Aabenrå by og kirke, Dybbel Mølle, Dybbel banke, Sønderborg by, Als rundt bl.a. en hel dag i Danvoss universe, Gå rundt i Tønder by, gå rundt i noget af Møgeltønder by, en tur til Tyskland og hente sodavand og slik, til Højer sluser, Se vadehavet, køre rundt på Rømø, gå rundt i Ribe by og domkirke, Forbi Gram  slot (der dog var lukket - øv) og så spise i Kolding på vejen hjem mod Sjælland... Vi endte med at blive en dag ekstra end planlagt for at nå de ting vi ville og det er bestemt ikke sidste gang vi har været der. Særligt Sønderborg, Tønder og Danvoss universe skal vi klart besøge igen!

Tante igen..

 Da vi kom hjem fra vores tur i det jydske, kom endnu et familiemedlem til verden i august – en skøn lille pige, som jeg forelskede mig i. Normalt siger spædbørn mig intet, men min mands niece ramte mig lige i hjertet. Her kunne jeg for alvor mærke, at der var sket noget med mig og min indre proces og tanker omkring børn, siden vi selv mistede i marts. Det var dog stadig svært for mig at være for meget sammen med børn, særligt hele familien sammen, hvor alt hurtigt handler om børn, nu med de to nyeste familiemedlemmer og hvor Kasper og jeg pludselig var de eneste der ikke havde børn. 

Universitet.. here I come…

I September startede jeg så op på Universitetet. Det var helt fantastisk. Alt det jeg havde drømt om blev pludselig virkeligt. At få alle de muligheder bl.a. ved at få adgang til al litteratur. At møde ligesindede, som også bare brænder så meget for samme fag. Møde folk der talte om psykologi og pædagogik fra de kom til de gik hjem. Jeg har også fået en god studiegruppe og nogle søde og kloge studiekammerater i løbet af det første semester. 

 Jeg skulle dog de følgende måneder finde ud af, der også var en bagside, i form af enorme forventninger til vores kunnen på rekordtid og et stort pres og stress. Derudover opdagede jeg, at jeg også her var lidt udenfor, da jeg ikke er den klassiske akademiker med bestemt tøjstil, bestemt levemåde og en bestemt måde at tale på. Jeg har lært at forstå de fleste ord, men bruger dem kun selv når det er nødvendigt. Jeg gider ikke tale ”latin” som jeg føler det er, når jeg taler almindeligt med folk. Så jeg føler hver eneste uge at jeg har en fod i begge lejr fra pædagogen (praktikkeren) og så til den fulde teoretiker (forskeren/akademikeren). Jeg er blevet i tvivl om det er den rette vej for mig at fortsætte på, da jeg føler mig meget sat i bås og man kun må undersøge tingene ud fra særlige metoder og retninger, hvilket jeg ikke er tilhænger af... På andre områder elsker jeg selve universitetets mange muligheder og den kæmpe vidensbank det er, med så mange passioneret mennesker inde for hvert deres område.. Så ind til videre fortsætter jeg, trods det er stressende og hårdt.

At miste igen..

I september lige ovenpå en række positive oplevelser, mistede jeg desværre min højt elskede gudfar. Han betød meget for mig, trods jeg ikke så ham så tit. Han havde været syg med en sjælden hjernekræft og som han ellers havde holdt i skak i nogle år og så ud til at være i bedring, da det pludselig vendte og gik hurtigt den anden vej. Det ramte mig virkelig hårdt, særligt fordi jeg endnu ikke var kommet over sorgen fra min mormors død. Det var både utrolig smukt, men også sørgeligt at se SÅ mange mennesker og blomster i kirken. Jeg har aldrig set så mange til en begravelse og flere måtte stå op. Der var buketter overalt selv i vinduerne. Det viser hvor vellidt og dejligt et menneske denne jord mistede. Han vil blive savnet!

Verdens største eksperiment

Hver gang døden minder mig om livets skrøbelighed og hvor kort tid vi er her, sætter jeg altid mere pris på mit liv og de små ting. Af samme grund meldte jeg mig til verdens største øjenkontakt eksperiment. Ganske simpelt er der en særlig plads, hvor folk kan komme og sidde eller stå og dele minimum 1 minuts øjenkontakt (i stilhed) med et fremmed menneske, hvorefter man går videre eller går til en ny person. Det var enorm intimiderende og grænseoverskridende, særlig de første par gange. Det var dog også interessant og rart. Der er særlig nogle få øjne jeg stadig husker helt tydeligt. De fortalte mig en historie og var fulde af både sorg og smerte, men også håb og glæde. Jeg fik også et par kram, der var oprigtige og varme. Det skal jeg klart prøve igen og det kan klart anbefales.

Se en video med optagelser fra eventet/eksperimentet:
 https://www.facebook.com/eyecontactdenmark/videos/vb.1417152071737679/1445419645577588/?type=2&theater 

Ny bolig..

I slutningen af september, skete endnu en uventet drejning i vores liv. Vi har længe kigget lidt efter et nyt sted at bo, men der har ikke været noget interessant længe i det område vi ville bo. Da jeg var optaget af det nye studie og vi heller ikke længere havde brug for ekstra plads, nu hvor vi ikke skulle være forældre alligevel, tænkte vi ikke mere over det. Men så pludselig blev jeg kontaktet direkte af en mægler, der havde noget der ikke helt levede op til alle vores krav, men som de synes vi alligevel burde se – og det var endnu ikke lagt ud offentligt. Vi tog ud og så lejligheden og trods den trængte til at blive sat i stand, kunne vi sagtens se os selv i den. Så meget at vi efter flere møder med banken og støtte fra familien, valgte at byde på lejligheden og endte med at få den.

Så nu er vi pludselig også bolig ejere af en 103kvm. ejerlejlighed som vi kan bo i mange år frem. Det gjorde så at der oveni dødsfald, sorg og studiestart også lige skulle findes tid og overskud til at begynde at istandsætte en ny lejlighed, mens vi også skulle pakke den gamle ned. Vi fik heldigvis hurtigt udlejet den gamle lejlighed, så vi ikke havde dobbelt husleje, men det gjorde også, at vi har måtte bo i byggerod siden start oktober.

Så hele efteråret og vinteren er gået med at istandsætte vores lejlighed med hjælp fra familie og venner. Nu mangler vi helgvis ”kun” at færdiggøre køkkenet, hvor ALT er revet ned og der skal laves nye rør, kabler, gulve, vægge, el-tavle og sættes nyt køkken op. Og så skal vi i 2018 også have istandsat vores badeværelse.

Ulykken.. og angsten for at miste..

I oktober var en bekendt ude for en voldsom trafikulykke. Han slap heldigvis uden nogen varige mén eller skræmmer, men oplevesen var alligevel ret voldsom – selv for mig der ikke kender ham sådan personligt og ikke burde blive så påvirket. Det at tingene kan gå så frygtelig galt, på så få sekunder og kan ændre hele ens families liv, var vildt at tænke på. Dette (sikkert kombineret med de to øvrige tab i løbet af året) fik mig egen gamle angst for at miste, til at dukke op igen i en periode. Jeg havde meget svært ved at undvære Kasper og skulle konstant bekræftes. Heldigvis føler jeg at jeg igen kan parkere den angst og adfærd, så den ikke fylder alt i mit liv, men det tog lige et par uger at arbejde med.

Julen 2017

På trods af et år fyldt med tab, sorg, savn og angst.. Valgte Kasper (min mand) og jeg at julen i år skulle handle om at nærvær, engagement og at gi… gi ud af vores tid, overskud, glæde og varme.

D.23 havde vi meldt os til at dele juleoverskud ud til fattige familier i vores lokale REMA1000. Vi glæede os helt vildt, men var også spændte, da vi ikke havde prøvet det før. Noget var gået galt i kommunikationen da der kun var 2 der mødte op som de skulle. Efter vi havde haft fat i vagttelefonen og spurgt hvad vi skulle gøre og havde ringet rundt til de der manglede på listen - kom to mere og hentede. De der havde været forbi tidligere fik noget mere og vi kørte ud med noget til en enkelt, der var blevet forhindret i selv at hente. Så det var lidt noget rod, men det var stadig godt og hyggeligt at dele ud og dejligt at se så glade familierne blev. Så det skal vi klart prøve igen en anden gang. :) 

D. 24 valgte vi at  holde jul med en forening for voksne sårbare mennesker, hvoraf flere havde sindslidelser. Vi var meget spændte da vi kun havde besøgt stedet kort en enkelt gang inden jul og derfor ikke kendte stedet og dem der kom. Vi var "blot" blevet anbefalet det af en ven, der samarbejdede med stedet. 

Vi blev heldigvis mødt med varme og glæde fra vi trådte ind til vi gik. Alle var søde, venlige og i godt humør og alle hjalp til. Der blev set Tinkas julekalender, og nogen så Pyrus mens andre tog i kirke. Der var super god mad og ingen stress og jag. Der blev sunger og danset om juletræet. Der var mandelgave og én gave fra foreningen til hver, men ellers ikke noget gaveræs eller store bunker af gaver, hvilket jeg synes var dejligt. aftenen blev sluttet af med vi tog hjem til mine forældre/familie og sagde hej og tog min far med til midnatsgudtjeneste inden vi kørte hjem i seng. 

Dagen efter stod på julefrokost med Kasper (min mands) familie, der også var hyggeligt. Det var særligt dejligt at se folk blev glade for de gaver de fik. Gaver som jeg i år har brugt MEGET lang tid på at lave, da en del af dem var fotos der skulle tages, redigeres, printes og laves flotte i rammer mm. 

Nytårsaften har vi ikke planlagt helt endnu, men det bliver for mit vedkommende helt stille og roligt. Jeg gider ikke fest og druk. Så for mit vedkommende bliver det nok hygge hos min familie, mens Kasper nok tager til sin familie.

2017 slutter af med..

Året har ud over overstående ting, også stået på alvorlig sygdom i mit netværk, folk der har mistet, folk der er blevet fyret og der har været uvenskaber og kriser… Men året har også indeholdt mange sjove timer med dem jeg holder af, to barnedåber, flere stores/runde fødselsdage, jubilæumer, en del af vores venner og bekendte der er blevet forældre og/eller er blevet gift, færdiguddannet eller fået drømmejobbet, så det jo dejlige ting. :)

Året er blevet sluttet af med at jeg har færdiggjort min første eksamen på mit nye studie, at jeg har haft den sidste forelæsning på 1. semester (ud af 4) og nu skal jeg ”bare” læse op til eksamen i januar, hvor jeg skal kunne 16 forskellige pædagogisk/psykologiske retninger, det er ikke så let endda. Jeg kæmper med stress symptomer og med at finde en balance mellem at nå de ting jeg skal med studiet, men uden at blive mere syg. For jeg kan desværre ikke ”bare” lægge tingene til side, da jeg skal bestå og man ikke ”bare” kan udsætte sit studie/forsinke det lidt, grundet den nye reform.  

Hvad det nye år skal bringe, vil jeg lade 2018 vise, der er intet planlagt..

2017 har været det vildeste og hårdeste år (rent følelsesmæssigt) for mig personligt. Det er et skelsættende år på mange områder og det år jeg har udviklet mig mest, på det personlige plan og måske også det faglige. Det har været et hårdt og til tider meget trist år, og sorgen og savnet over de tab der har været vil følge os lang tid frem. Jeg håber 2018 bliver et år med langt flere glæder end sorger og med en masse spændende og lærerige oplevelser.