Første indlæg på googles blogspot

 Dette er min allerførste blog, med mit eget navn. Jeg havde en blog på blog.dk for nogle år siden i et anonymt navn, hvor jeg delte mine inderst - nok meget dystre - tanker jeg havde dengang og som jeg ikke følte jeg kunne/ville dele med mine nærmeste og som jeg ikke ønskede nogen sammenkoblede med mig, derfor var jeg anonym.. Men det er en del år siden nu og jeg har fået hjælp til mine problemer og indre kaos og er et andet sted i mit liv nu.

Så nu prøver jeg så Google blogspot. Jeg havde ellers tænkt mig at bruge blogger delight, men den vil ikke lade mig komme ind på den bruger, som jeg lavede forleden og derudover hader jeg deres design/opsætning af forside mm. hvor det ikke er til at finde det man søger og man bliver "tvunget" til at se det de ønsker man ser. Så nu prøver jeg her i stedet, selvom den er MEGET mere kedelig i design og valgmuligheder. Men det må jeg og i der læser med prøve at leve med. :)

Jeg laver en blog, da jeg er blevet opfordret af flere til at lave en blog, efter jeg laver nogle meeeeget lange facebook statusser og lange tekster til videoer og billeder jeg uploader. Så det prøver jeg nu.

 

Grunden til jeg ikke har lavet en blog tidligere, er fordi jeg ikke bryder mig om at de fleste blogs bliver delt med ALLE... På facebook holder det sig ofte, inde for ens vennekreds og man kan bedre lave alle mulig private indstillinger der styrer lidt bedre hvem der kan se med end herinde.

 

Derfor vil der nok stadig komme nogle lange statusser ind imellem på min private facebook, som er rettet mere blandt mine venner derinde, mens jeg nok tænker lidt mere over, hvad jeg poster her, da det dels er under mit eget private navn og derved vil kunne findes af fx kommende arbejdsgivere mm. og jeg derfor er nød til at tænke mere over min måde at skrive og hvad jeg udtaler mig om.

 

Jeg er dog et meget ærligt g ligefrem menneske, der gerne viser både de søde og de sure sider af mig selv og livet, da jeg mener man skal kunne rumme det hele, for at kunne rumme mig - og få lov at komme helt tæt på hvem jeg er.

 

Jeg er dog samtidig et meget introvert menneske, der tænker enormt meget over alting og jeg lytter mere end jeg taler og kan hurtigt blive betragtet som hende den stille eller generte. Herinde vil det nok ikke virke sådan, da jeg netop skriver ret meget. Det er min måde at komme ud med alle mine ord og her er det mig der "taler" og andre der "lytter". For selvom jeg lytter mest, så alt det jeg lytter til og ser, bliver bearbejdet og det kan jeg af og til have brug for selv at fortælle andre om. Ikke hvad folk har fortalt mig, men mere hvad de ting jeg generelt oplever, hører, ser osv. de får mig til at tænke og føle.

Der findes mange ordsprog om det at lytte bl.a. at man har to øre, men kun en mund ,fordi man bør lytte dobbelt så meget som man taler. Mit ynglings ordsprog om det at lytte er dog følgende:

 

Jeg elsker ordsprog, citater og lign. så det vil I sikkert se mig bruge ofte.

 

 

Jeg vil ikke komme med nogen dybere "hvem er jeg" beskrivelse, med tiden skulle de indlæg jeg laver og det de omhandler gerne afspejle mine holdninger, værdier og generelt hvem jeg er.

Jeg kan dog sige, at jeg er pædagogstuderende pt. og har en Pædagogisk Assistent Uddannelse (PAU) bag mig, samt en almen voksenpædagogisk grunduddannelse i formidling til unge og voksne.

 

Jeg har lavet frivilligt arbejde i mange år, og arbejdet for et privat firma i 3år, der lavede både foredrag, bøger, kurser, dvd'er, havde samtaler, et opholdssted mm. der alt sammen hjalp unge med psykiske problemstillinger i større eller mindre grad - inden for det pædagogiske arbejdsfelt - altså ikke dybere psykologiske terapiforløb, men mere støtte-kontaktpersonsordning og hjælp til selvhjælp, hvor der var meget fokus på kognitive (tankemæssige) tilgange i arbejdet, samt det narrative (fortællende) igennem at arbejde med personens fortælling om sig selv og sit liv og prøve at ændre lidt på den fortælling. Ikke ændre selve historien, men måden den fortælles og hvad der er fokus på og hvilke ord der bruges om man fx siger total fiasko om sig selv eller siger man prøvede noget der bare ikke lykkedes ved den enkelte situation/ dag/ periode. 

Mennesker og hvordan vi fungere og hvorfor vi gør som vi gør, har altid interesseret mig meget. Jeg sagde til mig selv da jeg var 5år at jeg skulle arbejde med mennesker og helst børn. Det har jeg med en lille undtagelse en kort periode i 10.klasse hvor jeg ville være mediegrafiker (bl.a. lave plakater, reklamer mm.) altid holdt fast ved. og man kan sige selv mediegrafikere arbejder jo med mennesker og det psykologiske, for hvad vil kunden have, hvordan laver man så det, så det netop sælger på den ønskede måde. Men at sidde bag en computer eller med et stykke papir hele dagen, var ikke mig. Jeg skulle være sammen med mennesker og observere på dem, tale med dem, lave noget MED dem og ikke bare TIL dem.

Jeg har altid troet jeg skulle ende som medhjælper i en børnehave, det var drømmen i mange år. Ind til jeg i en praktik under min PAU uddannelse opdagede at det kunne min ryg og led ikke holde til og slet ikke hvis jeg skulle fortsætte i mange år. Og det var endda et sted der gik meget op i ergonomien og få løftet rigtigt, sætte sig rigtig, havde de rigtige pusleborde mm.

Så min drøm braste sammen og jeg var meget ulykkelig inde i over det og rådvild over "hva så". Til jeg mødte en underviser på min PAU, der skulle vise sig at komme til at betyde rigtig meget for mig - som I med sikkerhed nok skal komme til at hører om I min blog før eller siden.. Han gav mig dels mod på livet og gav mig interesse for at læse videre. Ikke for at blive pædagog, men for at komme videre på universitet.

På det tidspunkt troede jeg ikke engang jeg kunne færdiggøre min PAU, da jeg heller ikke havde kunne klare/magte en gymnasial uddannelse. Men det lykkedes mig endda med topkarakterer og jeg tog efterfølgende et hav af kurser og en grunduddannelse i formidling, da jeg har holdt foredrag i nogle år og gerne ville blive endnu bedre til det.

Derefter prøvede jeg det at være underviser af og det var ret interessant at kunne videregive sin egen og andres viden til andre. Men for at undervise, der hvor jeg ønskede krævede det højere uddannelse, som jeg ikke kunne få uden en gymnasial uddannelse eller en bachelor, så jeg måtte finde en bachelor der kunne få mig derhen.

Det er så blevet pædagogen. Den er valgt da det er en profession, så den kan bruges direkte til at søge pædagogstillinger efter, hvis jeg vil det, samt den kan give adgang til pædagogisk psykologi eller pædagogisk sociologi på universitet som er en af dem jeg pt. går efter. 

 

I dag drømmer jeg stadig om at komme på universitetet. Jeg ville allerhelst læse psykologi (til psykolog, dog ikke klinisk psykolog der sidder og hører på folks problemer, men mere end der fx fungere som konsulent og/eller en der ser på hvad der psykologisk får folk til at gøre noget bestemt, købe et bestemt produkt osv.), men det kan jeg ikke få lov til (trods rene 12 taller i alt med psykologi jeg har studeret) grundet min manglende gymnasiale uddannelse og jeg ikke har noget der pt. er godt nok til at opveje det. 

 

Alt det her med uddannelsessystemets opbygning, samt "fine" titler på, hvad man er har jeg også en meget klar holdning til, som jeg også vil lave et eller flere indlæg omkring, da jeg synes det er helt forkert bygget op og fratager mange muligheden for, at få de uddannelser de drømmer om. Samt jeg synes det er forkert at vi som samfund ofte ser mennesker ud fra en titel og boglig uddannelse alene, frem for hvem de er som mennesker og de kompetencer de har tilegnet sig (på mange forskellige måder) igennem livet.

Imens jeg nu har læst på min bachelor, hvor jeg stadig mangler 1½ år endnu.. Gab det er længe endnu, med noget man ikke får så meget ud af... Så er jeg begyndt at overveje at stræbe endnu højere, til fx forsker. Fordi jeg er rigtig god til det med at observere og analysere, og samtidig synes det er interessant at finde frem til, hvorfor vi mennesker gør som vi gør, samt hvad der evt. kan ændre dette.  Omvendt tror jeg også den boglige verden vil blive for kedelig for mig i længden og jeg har selv en holdning til man fx som underviser på pæd. studiet, af til bør have nogle timer i en længere periode i fx en institution, så man ved hvad der foregår i felten og ikke kun tager udgangspunkt i bøger, som er skrevet for 20år siden, hvor hverdagen og problemstillingerne så anerledes ud. 

 

Grunden til jeg nævner mine uddannelser og drømme uddannelsesmæssigt, er fordi det uden tvivl vil præge min blog og de holdninger og værdier jeg personligt har. For stort set alt i mit liv handler om mit studie, samt om andre mennesker med fx psykologi, kommunikation, hjælpe andre bl.a. igennem frivilligt arbejde, at støtte de mennesker med færrest ressourcer (hader at bruge udtrykket "svage" for det er de ikke) og meget andet..

Men jeg håber I vil læse med.. Der vil med garanti komme indlæg, der kan skabe noget heftig debat, men det er formentlig meningen med det. Så deltag endelig og kom med jeres mening til de ting jeg skriver. For kun ved debat og dialog, kan vi blive klogere, nedbryde tabuer og forhåbentlig finde løsninger på tingene.