Så er året endnu engang gået og jeg har set tilbage på årets begivenheder. Troede ikke der var sket det store, før jeg begyndte at se tilbage på de konkrete ting. Pludselig væltede det frem med store som små ting. Der er rigtig mange ting jeg ikke har valgt at tage med heri fx. almindelig begivenheder som fødselsdage, påske, jul osv. Jeg har dog valgt de ting ud, som har fyldt mest eller som jeg husker særlig godt.
Jeg kommer til at springe lidt i emner og tid, da nogen ting er sket samtidig og nogle ting har varet over en længere periode.
Jeg har delt det op, så jeg først fortæller om mit studie/praktik (dem med de lilla overskrifter) og derefter ting fra privatlivet fra mere alvorlige og triste begivenheder og kriser(dem med med røde overskifter), for derefter at gå over i alle de gode nyheder og sjove og spændende ting, som jeg har oplevet eller været med til/i, i løbet af året. (dem med de grønne overskifter). Jeg ved ikke hvorfor den ændre skrifttype og størrelse undervejs, det burde være ens, da alt er sat til det samme, håber ikke det genere jer for meget mens i læser.
Det er en meget lang blog, men det fylder noget med et helt års kriser, følelser, tanker og begivenheder forsøgt kogt ned til en blog. Så scroll igennem og læs de afsnit du finder relevante eller interessante. :) Jeg skriver for min egen skyld og er blot glad for, hvis andre også får glæde af at læse med.
Om mit sidste år på studiet/praktikken
Min tredie og sidste praktik.
Året startede ud med min sidste praktik. Jeg havde sidste efterår kæmpet for at få en plads på sputnik hyblerne, som er et §107 botilbud for unge voksne med autisme i mellem/mild grad. Jeg kendte ikke stedet, men synes det lød utrolig spændende. I hyblerne mødte jeg fra dag et, nogle utrolig søde og imødekomne kollegaer, der fra dag et slog benene væk under mig med deres enorme høje faglighed, engagement, faglige sparing, de krav de satte med frihed under ansvar og at man bakker op om hinanden. Var man uenig kunne man tage det op til en pædagogisk diskussion, hvor der blev argumenteret, lyttet og derefter evt. aftalt nyt. Jeg blev også tilbudt kursus og jeg mødte også løbende nogle fantastiske unge mennesker, med hver deres udfordringer, men også med hver deres kompetencer. Alle mine fordomme, blev sat skakmat og jeg har fået et helt andet syn på autisme, hvor forskelligt det viser sig og i mange grader.
Det var til tider krævende og udfordrende, men 99% af dagene gik jeg gladere hjem end da jeg kom. Den livsglæde der var og gode rolige stemning var fantastisk. Det var skønt, at se når det arbejde man lavede, gjorde en forskel. Da jeg stoppede efter 6mdr, kom en af de unge jeg havde været støtte på og spurgte om jeg ville skrive i vedkommendes mindebog, en bog kun særlige personer, havde fået lov at skrive i. Det rørte mig meget og selvfølgelig ville jeg det.
Jeg lærte SÅ meget i det halve år, om området, om hvad godt pædagogisk arbejde kan være, når det er bedst og ikke mindst om mig selv og egne holdninger og grænser. Jeg lærte særligt en del, af de samtaler jeg havde med min vejleder. Vi var meget forskellige men respekterende hinanden og brugte forskellene konstruktivt. Det var hårdt at sige "farvel" til dem alle, særligt min vejleder. Jeg husker jeg tudede på vejen hjem, den sidste dag i praktikken. Jeg har dog været så heldig, at blive tilkalder vikar efter jeg stoppede, så jeg ikke har skulle sige helt farvel til de skønne mennesker. :) Jeg kan dog mærke det ikke er det samme. Jeg har en ny rolle nu og kommer ikke fast, hvilket gør det nær umuligt at følge med i det der sker derinde. Jeg føler derfor tit, at jeg har mistet det nærværende, som betyder alt for mig. Jeg er nærværende når jeg er der, men jeg kan umuligt nå at få indblik i, hvad der er sket de sidste par uger for 22 forskellige unge på en enkelt vagt. Så det er ikke det samme mere, desværre.
Til gengæld vil jeg lige prale med, at på min sidste vagt derinde i år, kom Kevin en af beboerne - ham jeg var primær støtte på i min praktik, hjem efter prisoverækkelse. Han havde vundet årets handicapris for hans store indsats for at skabe og bevare fodboldhold, bestående af nogle skønne mennesker med diagnoser (primært autisme diagnosen). Kevin arrangere turneringer mellem klubberne og er enorm engageret i fodboldlivet. Im very proud of him!
Ny skole
Da vi kom tilbage fra vores praktik, skulle vi tilbage til en ny skole. Campus Carlsberg, en kæmpe todelt bygning lige ved den nye Carlsberg station. Inden vi startede tog jeg til skolen og valgte at gå ALLE etager (2x6) rundt i alle kroge/gange.. Jeg gjorde det endda to gange og det tog begge gange omkring 2 timer at gå alt rundt, vel og mærke uden at dvæle ved noget mere end få sekunder. Det hjalp mig dog, da vi startede, da jeg så vidste hvor de fleste ting ca. lå henne.
Jeg synes efter, at jeg nu har har gået der nogle måneder, ikke det er så stort og uoverskueligt mere. I forhold til antal studerende, føler jeg faktisk tit, at det for småt og jeg hader at gå forbi, et ton af mennesker, når jeg skal til stationen. Jeg får virkelig myrekryb af det hver gang.
På nær, at der er for få steder, med stikkontakter at sidde og arbejde og forholdene for underviserne er virkelig ringe, så synes jeg den nye skole er meget bedre.
Der er bedre akustik, bedre luft, mange flere muligheder. Så er lidt ærgerlig over ikke at skulle være der længere, men hvem ved måske jeg får lov at komme der og holde nogle oplæg eller undervise i fremtiden. Det håber jeg da.
Afsluttende eksamener
Siden min sommerferie sluttede, har det meste af min hverdag og liv været fyldt med eksaminer. Når den ene lige sluttede, startede den næste. Jeg har skulle aflevere praktikdokument over praktikken, der skulle godkendes. Jeg har været til skriftlig og mundtlig linjefags eksamen og til skiftlig pædagogik eksamen. Alle eksaminer er godkendt eller bestået med fine karakterer og jeg er nu ved at skrive min allersidste opgave, til bachelor eksamen.
Praktikdokument - madlavning
Mit praktik dokument, kom primært til at omhandle et længerevarende forløb, som jeg havde med en beboer på mit sidste praktiksted. Han ønskede at lære at lave mad, så vi gik i gang med at eksperimentere med måder at gøre det på og jeg opdagede hurtigt, at billeder og at gøre alt meget detaljeret og konkret var vejen frem. Det endte derfor med to opskrifter, som vi selv havde skrevet og lavet billeder til. Efter knap 5 måneders jævnlig træning kan han i dag, selv lave to retter helt selv fra bunden. Det var en langvarig men meget lærerig proces, for både mig som kommende pædagog og den der skal støtte/vejleder en anden, samt for beboeren der jo lærte at lave noget mad.
Min opgave blev godkendt og bliver i dag brugt i undervisningen.
Pædagogikeksamen
Denne eksamen var ren skriftlig, hvor man får udlevet et stikord/udsagn og en artikel. Man skal så vælge en af dem, som man skal skrive en opgave på max 15 sider om, på 72 timer.
Jeg valgte udsagnet der var "Tilid i pædagogisk arbejde" Jeg synes det var et meget interessant emne. Jeg valgte at skrive om tillid i forhold til et barn, der fortæller en pædagog om nogle alvorlig ting, som pædagogen har pligt til at underette om.
Jeg fandt problematikken interessant omkring det "tillidsbrud" barnet kan føle, ved at pædagogen må gå videre med det og måske sætte en masse i gang, der påvirker barnet. Jeg lærte meget om området på den korte tid vi havde. Det var nemlig ikke et emne vi som sådan havde haft en masse om, så der skulle hentes ny litteratur hjem, som skulle læses. Jeg fik skrevet en god opgave synes jeg selv. Da jeg vidste det var svært for mig med skriftlig eksamen og jeg skal bruge høje karaktere (helst kun 10-12) så knoklede jeg næsten i døgndrift. Det sidste døgn før aflevering sov jeg ikke i 34timer og fik kun 2 timers søvn efter aflevering, før jeg skulle op og i gang med intro til næste eksamen - i linjefag. Jeg allierede mig også med en god ven, der underviser i pædagogik og psykologi og fik ham til at gennemlæse og komme med input.
Desværre fik jeg "kun" 7 for opgaven, hvilket generelt er en flot karakter, bare ikke når man skal bruge et samlet højt gennemsnit, for at komme videre på den kandidat jeg ønsker. Så jeg har forsøgt at klage over udfaldet, i håb om at kunne få trukket min karakter bare en enkelt tand højere op. Om det lykkedes, må tiden vise.
Linjefagseksamen
Min linjefagseksamen om medier, lavede jeg sammen med min min gode ven og klassekammerat Martin. Her valgte vi at se på hvordan man kan bruge video - primært go-pro til historie fortælling og til at se både leg og en hverdag fra et barns vinkel.
Vi var i en SFO, hvor en gruppe børn fik kameraer på hoved og så skulle gå ud og lege eller lave det de synes var sjovt/fedt. Det blev til nogle virkelig fede optagelser, særligt fra drengene der lavede parkour (hvor man springer, hopper rundt på ting). Vi så pludselig hvad de så. Vi talte efterfølgende med børnene om optagelserne, hvor de satte ord på hvad de havde tænkt og følt. Vi legede også med lydeffekter og musik, samt måden at klippe videoerne, for at vise hvordan det kunne ændre opfattelsen af det man så.
Derudover var jeg ude på mit arbejde og se hvordan en beboer kunne bruge det til at fortælle historier, vise steder han var glad for og hvor vi arbejdet med, at se samme situation på samme sted/tid fra flere vinkler (min og hans) da han ofte havde svært ved at forstå, at jeg kunne have set noget andet end han. Der hjalp kameraet pludselig ved han kunne se hvad jeg havde kigget på kontra hvad han havde set. Det var et super fedt projekt og resultatet blev rigtig godt.
Vores eksamen gik også rigtig godt. Jeg har aldrig haft så rolig og behagelig en eksamen og det endte da også med et flot 12 tal til os begge.
Bacheloren
Denne består af en opgave på 25-40 sider og en mundtlig eksamen, hvor den skriftlige opgaven skal formidles. Jeg har valgt emnet sorg og krise hos børn/unge der mister en forældre.
Det er en trist og tungt emne, men det mest interessante, jeg kan koble direkte til den pædagogiske proffesion (hvordan pædagoger/institutionen kan hjælpe) og som var et emne jeg ikke allerede havde belyst tidligere på uddannelsen. Der var mange andre emner jeg gerne ville have skrevet om, men jeg kunne ikke koble dem ordenligt sammen med den pædagogiske proffesion. Jeg ville allerhelst have skrevet om mennesker i gråzoner, men jeg ønskede det på et mere generelt og sociologisk og filosofisk plan, så det gik ikke. Mennesker med selvskadende adfærd, samt mennesker med særlig sensitivitet havde jeg allerede haft i andre eksaminer, så jeg måtte finde et andet område. Jeg har altid været optaget af områder, som ikke så mange tør hive fat i, derfor blev det sorg.
At læse og arbejde med en opgave om sorg, har sat en proces i gang i mig selv. Jeg har selv været enormt ramt af sorg igennem det meste af min barndom/ungdom og som jeg i dag kan se, har påvirket mig enorm meget. Det har formet mig som menneske og mit syn på livet og mine relationer, samt hvorfor jeg har så svært ved nye skift og at afslutte ting/skulle sige farvel til noget eller nogen.
Dertil er hele min familie pt. i en sorgproces i og med min svigerfamilie mistede et nært familiemedlem i år og min egen mormor også er alvorlig syg og har været tæt på døden flere gange i år og at det stadig meget hurtigt kan gå den vej. Så det har været ekstra hårdt for mig at have netop det emne, men omvendt også utrolig lærerig og givet mig redskaber til at håndtere mine egne følelser og tanker og forstå mine opgivelsers reaktioner bedre. Det har gjort jeg har taget nogle beslutninger om ting jeg skal arbejde med i 2017 og givet mig lyst til at skrive om de kriser jeg har været igennem i mit liv.
Nu har jeg så til d.11 januar med at gøre den færdig og finpudse den, inden den skal afleveres og jeg ca. en uges tid efter (har ikke fået præcis dato endnu) skal op og forsvare den.
3,5års studie snart slut.. YES!
Det er mærkeligt at tænke på, at jeg om en måned er færdiguddannet pædagog og er kommet igennem 3,5års kamp. for det har det virkelig været. Jeg har aldrig ønsket den uddannelse, men det er et springbræt videre. Nogle af mine fordomme mod uddannelsen og professionen er blevet mindre nu og har fået en anden respekt for visse pædagoger, med alt det de skal.
Omvendt er jeg også blevet bekræftet i mange fordomme og synes uddannelsen er alt for ringe eller rettere indholdet er ikke ringe, men at man kan slippe afsted med ikke at læse, ikke aflevere til tiden eller aflevere noget virkelig ringe, det ikke OK.
Jeg synes desuden uddannelsen er for lidt kreativ og skabende, det handler enormt meget om teorier og atter teorier, der mangler det at kunne fx lege og få teorien ført ind i helt konkrete dagligdags aktiviteter. Der er jeg virkelig glad for jeg har min Pædagogisk assistent uddannelsen, hvor jeg lærte det.
Så jeg har lært meget i de 3,5 år ikke mindst om mig selv og mit eget menneskesyn. Jeg er dog også glad for den lange kamp endelig er slut og jeg nu nærmer mig målet, som er at komme på universitetet og senere få lov at undervise og måske forske.
Årets op og nedture, samt spændende oplevelser
Når livet går i sort..
Dette år har også været fyldt med alvorlig sygdom og død.
Et nært familiemedlem har været akut med ambulance på sygehuset, hvor vi blev ringet op midt om natten og vidste noget var helt galt. Det viste sig "heldigvis" bare at være et meget slemt nyrestens anfald.
Min kære mormor har haft kræft over flere omgange, men er pt. erklæret kræftfri igen. Hele processen har taget hårdt på alle i familien og min mormor kæmper stadig med de mange bivirkninger og skader behandlingen og medicinen har givet. Vi ved endnu ikke om vi nogensinde får vores gamle momse tilbage, lige nu ser det ikke for godt ud. Jeg synes det har været enormt hårdt, både at se hende så syg og påvirket, men også at se min familie og særligt min mor, være så påvirket af det. Det har virkelig været svært for mig, at vide hvad ben jeg skulle stå på og hvor meget ansvar jeg har skulle tage. Det har været svært at prioritere sit studie/eksaminer og praktik mm. frem for familien, men jeg har følt det har været nødvendigt at prioritere studiet, her lige på målstregen.
Et tredie familiemedlem blev også ramt af kræft og gik desværre meget pludselig bort, tidligere på året. Dette tog også hårdt på familien, særligt alt det der følger med når en person pludselig skal begraves, et dødsbo skal gøres op og et hus sælges osv. osv.
Dertil har der generelt været en del drama, skænderier og dårlig luft i min familie i år. Jeg føler ikke jeg selv har været direkte en del af det, men jeg har alligevel følt mig i orkanens øjne flere gange. Skulle lægge øre til den ene og den andens beklagelser og brok. Følt jeg har skulle vælge side eller være mægleren, der lytter til folks problemer og prøver at få dem til at at anerledes på tingene. Det har virkelig været hårdt og belastende, i en i forvejen stresset tid, med bl.a. en del eksaminer.
Det har også gjort jeg har set min familie mindre i år, på hverdags basis. Jeg har selvfølgelig set dem mere i forhold til dødfald, rydde hus, sygehusbesøg mm. men de helt almindelig besøg uden formål, har der ikke være lige så mange af. Jeg har simpelthen ikke kunne overskue at skulle hjem til nogen, hvor der ofte var fyldt med dårlig eller trykket stemning. Det har også gjort jeg har følt mig mere alene med mine egne tanker.
Vennerne ramt af uheld, sygdom og kriser
2016 var nemlig også året hvor flere af mine venner har været igennem kriser. Jeg vil ikke udlevere mine venners liv, men en del af dem, har selv haft en del at tumle med, der har gjort vi ikke har set hinanden så meget og når vi har, er tiden også her blevet fyldt ud med mere alvorlige og triste emner. Sidst jeg så min bedste veninde endte vi fx med at sidde og holde om hinanden, mens vi begge græd, da vi begge fik triste beskeder den dag. Det gør mig dog også glad og taknemmelig at vide jeg har sådanne venner, hvor man netop kan dele, de knap så fede ting i livet.
Krise i ægteskabet..
Det var også året hvor Kasper og jeg havde en mere alvorlig krise, der kunne have kostet os ægteskabet. Der er flere ting igennem årene, der havde samlet sig sammen, men hvor en særlig hændelse i år, fik alt til at ramle. Hvad der præcis skete, vil jeg lade blive mellem Kasper og jeg, men det tog os det meste af året før tilliden og forholdet er kommet tilbage til normal igen. Vi har måtte have mange lange dybe samtaler og tale om hvordan, vi løste tingene og hvad vi ville i fremtiden. Vi har begge måtte indse nogen ting og ændre os.
Kasper har ændret sig meget siden, og virkelig taget ordene til sig. Jeg har virkelig kunne mærke han har gjort meget for at vise, at han ikke vil miste mig. Det har ramt mig meget, at se og mærke den kærlighed fra ham. Så jeg føler vi begge er kommet stærkere ud på den anden side og elsker hinanden endnu højere nu.
Herunder er et par eksempler af måden Kasper viser sin kærlighed til mig på, med små labels i hele køkkenet med søde beskeder, efter en eksamen der ikke gik godt. og blomster bl.a. en dag bonderoser og en hus forbi avis med teksten "BARE FORDI! Jeg godt kan li' dig".. Kærlighed kan vises på mange måder og med de helt små ting. Det vigtigt at huske disse ting og sætte pris på dem.
Mave tarm system undersøgelser
Som nogen ved, fik jeg sidste år, efter jeg ellers var kommet i en god rytme med nye kostvaner, pludselig slemme smerter i min højre side af maven. Det var ret voldsomt og varede mange timer dagligt og var i periode konstant. Jeg er derfor siden blevet undersøgt en masse og fik en ny diæt der hedder low foodmap, hvor man ikke må få rigtig rigtig mange ting, stort set al korn/mel er forbudt, rigtig mange grønsager, næsten al frugt, mælkeprodukter var forbudt og en del krydderier fx. al form for løg. Hvis det ikke lyder som noget særligt, så prøv at gå ud i et supermarked og vend jeres fødevare om, og se om ikke en af overnævnte ting, er blandt ingredienserne - det er de formentlig, hvilket betyder jeg ikke kan spise dem.
Det kan godt lade sig gøre at leve på low foodmap, men det er svært - særligt at variere kosten, hvilket er grunden til man siger, det ofte kun er en 6-8 ugers kur, hvorefter man skal stoppe. Jeg var så på den 3-4måneder, for at se om det hjalp på problemet. Det hjalp en del, men ikke helt. Derfor blev jeg sendt til laktosetest, hvor man skal drikke noget ækelt mælkesukker vand og så have målt blodsukker hvert kvarter. Mit lå lige på grænsen (dog stadig under) til hvad det måtte, for man har laktose intolerance, men lægen vurderede det ikke var et problem for mig. Jeg har dog alligevel valgt at stoppe næsten helt med at drikke ren mælk, og når jeg gør er det somregel laktosefri eller som kakao (der helst også skal væk i 2017).
Jeg fik taget en del blodprøver, der er en hel videnskab i sig selv på mig at lykkedes med. Og jeg har fået taget prøver fra min tarm og blev kikkert undersøgt, men da prøven var meget smertefuld, trods total udrensning og smertestillende og beroligende, måtte de stoppe og jeg kom i stedet til en MR scanning - der krævede endnu en udrensning, endda en der var værre. Jeg var grædefærdig over, at skulle igennem en endnu værre tur og jeg ved ikke i dag, hvordan det lykkedes mig at komme igennem det. Det er virkelig forfærdeligt. Jeg kan ikke beskrive hvor forfærdeligt både udrensningen og undersøgelserne var. Det ønsker jeg ikke for nogen!!
Første omgang skulle jeg have denne potion, som i kan se på billedet x 2 - saften er blot til at få det ned med.
Anden gang for at få scannet tarmene, skulle jeg have det i ser på billedet. 2 gange 2 LITER afskyeligt væske, plus 2 gange konstrastvæske af ca en havlt liter i alt (det i ser i dem mellemste kande) der vel og mærket skulle drikkes inden for en time.. plus jeg skulle drikke MINDST to liter almindelig væske ved siden af bagefter. FØJ og AV! for det hele kommer jo ud igen en time senere..
Alle prøver har dog vist at mine tarme er helt fine, så det er ren irritation/intolence. Jeg fik så nogle piller jeg skulle tage, men dem blev jeg voldsomt dårlig af, med voldsom hjertebanken, svedeture, åndenød, synsproblemer mm. så dem måtte jeg hurtigt stoppe på igen. Siden har jeg forsøgt med kosten selv og fjerne ting, som lægerne påstod ikke kunne være problemet - nemlig kød, særligt rødt kød primært oksekød.
Efter jeg er stoppet med at spise rødt kød, har fjernet bestemte ting i min mad bl.a. ikke får frugt med høj frugtsukker indhold (frugtsukker og sukker generelt er den værste synder for mig), HP sovs, bestemte grønsager, engelsk sovs, sennep, har begrænset mit indtag af mælk, gluten/hvidt brød og sukker, er mine smerter næsten helt forsvundet. De kommer dog igen med det samme, ofte under en halv time efter, jeg har spist visse ting og kan så vare op til tre døgn.
Så 2016 har også været præget af smertefulde undersøgelser og al mulig særlig kost - samt helt forkert kost i perioder, fordi jeg bare gav helt op på et tidspunkt og bare ikke kunne overskue mere. Det gjorde også jeg tog de 12kg og 10cm. på igen på meget kort tid, jeg ellers havde smidt i starten af året. Det har jeg heldigvis næsten fået helt vendt igen, mangler dog stadig en nogle kg..
Skyderi nær arbejdet
Der har i år desværre været flere skyderier i DK. Jeg har valgt bevidst ikke at ville lade mig påvirke af det, da jeg ikke vil begynde at blive bange for at færdes frit her i DK.
Jeg oplevede dog her i efteråret en dag jeg var på job, at skyderiet kom meget tæt på. Det foregik nemlig lige der, hvor jeg ville være kommet forbi, på netop det tidspunkt skyderiet fandt sted, hvis ikke det var fordi, at jeg netop den dag, blev hentet af min mand. Jeg så al udrykningen komme da jeg stod og ventede på min mand. Jeg anede ikke hvad der var sket og at det kun var lidt længere nede af vejen. Det opdagede vi dog da vi kørte hjemad og jeg undersøgte nærmere og opdagede det var skuddrama. Det gjorde mig meget chokeret, da jeg som sagt kunne have været der og måske være blevet ramt. Var det sket få timer tidligere kunne både jeg og den beboer jeg var ude og gå med, også være blevet ramt, det var ret skræmmende. Jeg er dog stadig ikke generelt bange for at gå på gaden og det håber jeg aldrig jeg bliver.
Hul ned til underboen i vores badeværelse
I sommeren skete der så også det, at vi pludselig fik en vandskade i vores brusekabine, da nogle rør var gået løs, så vores underbo fik vand i hoved, når vi gik i bad. Det blev heldigvis opdaget med det samme, så det ikke skabte store skader, men det krævede, at der blev lavet hul helt ned til underboen. Vi havde altså i 3-4 dage direkte udsigt til underboens stue, når vi sad på toilettet, det var ikke så fedt. Så det blev til nogle ture op på de offentlige toiletter oppe i byen, samt at være mere hos familien i de dage.
Jeg var til gengæld glad bagefter, for gulvet var før noget rug laminat gulv, der var utrolig ubehageligt at stå på med bare fødder, når man var i bad (jeg er særlig sanse sensitiv/sart) så at få fliser på gulvet var ren luksus og fik det pludselig langt mere behageligt med at gå i bad. Så held i uheld.
Nu har de så opdaget at der ikke er brandsikret mellem lejlighederne, så i starten af det nye år, skal vi også have revet en del af vores køkken ned, for de kan ordne det. desværre lyder det ikke til, at de fjerne de mega grimme fliser (som vi ikke selv må skifte, male eller noget som helst) eller at vi får nyt køkken - øv.
Ikke flere celleforandringer
I år blev jeg også indkaldt til endnu et rutinetjek for at sikre at mine celleforandringer ikke var kommet tilbage, efter de forsvandt sidste år, efter mit keglesnit. Jeg var bekymret for, om de var vendt tilbage og endnu en sommerferie måske skulle gå med det. Men jeg blev lettet, da jeg modtog dette brev.
At tænke mere på miljø, klima og hvad vi fylder os med..
I år er jeg for alvor begyndt at gå op i, hvad jeg selv kan gøre af små ting i min hverdag, der kan hjælpe på dels at belaste miljøet mindre og hvad der kan skåne min egen krop for alverdens kemikalier og microplast. Dette har gjort at jeg bl.a. har forsøgt det seneste år, at
- Købe langt de fleste ting økologisk og med alverdens andre miljø/allergi mærker.
- Har kun brugt min mikroovn max en enkelt håndfuld gange på året, og ikke en eneste gang til at lave popcorn, de bliver lavet nu i gryde, med olie i stedet.
- Sænket mit kødforbrug en del, særligt oksekød. Før spiste jeg det mange gange på en uge, nu er det ikke engang hver uge.
- Spiser kun fiskeprodukter, hvor det er mærket at det kommer fra naturen og hvor de sikre en sund bestand.
- Jeg har begrænset mit indtag af komælk - på nær når jeg har drukket kakao, hvilket også er en del og skal reduceres i 2017. Jeg har smagt alle plante-mælks kakaoer jeg har kunne finde, men det er ikke en succes ind til videre.
- Vi har i år fået glas flasker til at opbevare koldt vand i køleskabet, da jeg helst ikke vil drikke vand af plastikflasker. Jeg må dog erkende jeg har drukket en del af de der ½liters kildevæld flasker, da det er svært at have en glasflaske med i tasken, i frygt for den smadre. Dette vil jeg dog finde en løsning på i 2017.
- Jeg har udskiftet alle mine plastik skærebrædder til træ og udskiftet langt de fleste køkkenredskaber som fx grydesker til nogen i træ eller metal, frem for plastik.
- Udskiftet langt de fleste af mine plastikbøtter og skåle til hærdet glas, keramik og lign.
- Minus en enkelt pande, tror jeg alle mine gryder og pander nu er rent stål - ikke noget teflon/slip let der kan påvirke ens mad.
- Når jeg har købt pyntegenstanden, har jeg prøvet at undgå ting i plastik
- Jeg har begrænset brug af levende starinlys, til særlige lejligheder.
- Når jeg har købt noget af plastik, har jeg forsøgt at få ting, der er lavet af genbrugsplastik
- Når vi handler, genbruger vi altid plastikposerne eller har handlenet med, for at undgå at købe flere plastikposer.
- Jeg har udskiftet alle mine almindelig universal klude (der indeholdte microplast), til klude lavet af majsfibre eller hjemmestrikkede karklude af økologisk garn
- Vi har fået nedbrydelige fryseposer i forskellige størrelser, der ikke indeholder plastik, men er lavet af majsfibre.
- Udskiftet de fleste af vores rengørings-midler, sæber, tandpasta og cremer til neutrale produkter
- Når vi har købt nyt sengetøj, har vi købt noget lavet af økologisk bomuld
- Vi har forsøgt at reducere vores el forbrug, ved at blive bedre til at slukke lys og kontakter der ikke er i brug - vi har sjældent ting på standby. Vi er dog skyldige og bruger noget strøm på julelys i december måned. På to stager og to stjerner, de lyser dog ikke i dagtimerne eller mens vi sover.
- Vi har udskiftet alle andre pærer i huset til LED
- Vi købte en bil der kunne gå langt på literen og hvor jeg krævede den havde partikelfilter på, hvis det skulle være en diesel.
- Både Kasper og jeg har de sidste par måneder sat vores telefoner til flymode, når vi sover - vi søger stadig et vækkeur, hvor man selv kan indlægge en ringetone så vi kan blive helt fri for telefoner i soveværelset.
- Vi bruger begge headsæt nu, hvis vi skal have længere samtaler over mobilen.
- Jeg har personligt forsøgt at undgå at købe fx. headsæt/hovedtelefoner, keyboad, mus ect. der var trådløse, for at mindske forbruget af trådløse signaler i vores hjem.
- Når jeg har printet opgaver ud til gennemlæsning, bruger jeg altid bagsiden til næste udprint eller til andre ting, så det ikke går til spilde.
- Jeg har forsøgt at affaldssortere mere, men det kan blive meget bedre.
Psykologibog udkom
Sidste år blev jeg spurgt af min tidligere underviser og i dag gode ven Tommy, om jeg ville læse nogle kapitler i den psykologi bog, som han var ved at skrive til grundforløbet på Pædagogisk Assistent uddannelsen. Jeg skulle se hvad jeg synes, og om den var let at forstå og passede til niveauet, da jeg jo selv har taget uddannelsen og kender pensum. Det ville jeg selvfølgelig gerne, jeg var meget beæret over at blive spurgt.
Jeg tror dog at han til tider hadede mig for mine mange rettelser, men dog ikke mere end at han spurgte mig, om jeg ville illustrere nogen ting til hans bog, da han vidste jeg tegnede en del. Jeg havde aldrig lavet den slags tegninger før (tegner normalt kun portrætter) og slet ikke til sådan noget professionelt, som mange kommer til at se. Det var derfor lidt angst provokerende, men sagde alligevel ja, for det var en fed udfordring og mulighed jeg måske aldrig får igen.
Jeg endte med at lave 4 tegninger, der kan ses på første side i bogen, ret vildt. Jeg blev også spurgt, om jeg ville lave flere/til hele bogen, men måtte svare nej, da jeg sad i eksamen og havde andre ting at slås med, der gjorde jeg ikke ville have tid til det - for jeg vil have det er ordenligt.
I år udkom bogen så, endelig. Det er surrealistisk men også fedt, at se sine tegninger i en bog - endda en fagbog endda til den uddannelse, som jeg selv har taget. At se sit eget navn under de øvrige illustratorer er vildt og at skulle til at forhandle om pris på ens arbejde var meget specielt. Så nu kan jeg officielt også kalde mig illustrator. :)
Ny hjælp til min lyd sensitivitet - via ny høretelefoner fra bose
For de penge jeg fik fra tegningerne til overnævnte bog, valgte jeg at bruge dem på et par bose hovedtelefoner, jeg forelskede mig i tidligere på året. Jeg gik bare rundt for sjov en dag i fona og prøvede hovedtelefoner, da jeg pludselig får et par på, hvor der sker noget helt fantastisk. Jeg tror jeg har lignet en der så et spøgelse eller andet helt nyt og vildt. Min mand sagde i hvert fald jeg fik et blik han ikke har set før, sådan et "wauw" og sådan følte jeg det også. Jeg fik nemlig tændt for støjreduktionen i dem og pludselig var det som at være i en anden verden.
Det var helt vidunderligt, at kunne høre hvad min mand sagde, men uden en masse støj. Jeg hører rigtig mange ting også ting mange andre ikke kan høre og jeg reagere voldsommer på mange lyde, særligt høje fx. når tog/busdøre åbner/lukker eller toget standser osv. jeg er ALTID nød til at holde mig for ørene, for det gør disideret ondt.
Så pludselig at opleve en verden, hvor støjen var væk, men hvor jeg stadig kunne høre folk snakke, var helt fantastisk. Så da jeg fik pengene fra forlaget, var det hvad pengene blev brugt til og jeg er SÅ glad for dem.
De tager desværre ikke lyden fra tog der standser godt nok, men alt andet støj tager de tilstrækkeligt, til jeg fungere meget bedre nu, når jeg færdes i offentligheden, hvor jeg ofte har dem på eller med, hvis støjen bliver for meget.
Da jeg mødte den hjemløse Kim.
En dag på vej hjem fra arbejde omkring kl.22.30, står jeg på hovedbanegården og venter på toget. En mand i måske 30erne kommer over til mig. Han ser meget sølle ud, i slidt og lidt beskidt tøj, skægstuppe, har et sår i hoved. Han ligner en hjemløs, men der er alligevel noget anerledes ved ham, Han virker mere klar i hoved og mere ydmyg end de fleste hjemløse på hovedbanen.
Han har nogen rare øjne og spørger meget ydmygt, om jeg ikke har et par småmønter, så han kan få lidt at spise og peger over på mc. donald og siger han er flov over at spørge.
Jeg finder en 50kr frem fra min pung og giver ham. Han bliver ved at sige "ej det for meget, det kan jeg ikke tage imod.. mener du det.." men tager til sidst i mod og han spørg, om han må give mig et kram - selvfølgelig må han det.
Han går over og stille sig i kø og efter at have fået sin ene hamburger, stiller han sig og spiser den. Jeg går derfor over til ham og vi begynder at snakke. Han takker mange gange og fortæller han virkelig gerne ville have købt en masse, men ikke tør da han er bange for at få det dårligt, hvis han spiser for meget efter 2 døgn uden mad.
Jeg får hans historie og han fandt sin kæreste (gennem 12år) med en anden mand, da han en dag kom for tidligt hjem. Han kunne ikke bære det og valgte derfor at tage sine ting og gå, men havde intet sted at gå hen.
Han var for stolt og ville ikke være til besvær, ved at skulle spørge venner om hjælp, så nu boede han i et telt ude på Amager. To dage forinden var han dog blevet rullet på gaden i KBH. (fået tæv og stjålet alle sine ting) derved også mistet sit ID og penge, han kunne derfor ikke få hjælp eller mad.
Derudover var han meget ked af det, for han havde den dag, mistet sin elskede hund, mens han var inde og tale med borgerservice, for at få nye papirer. Jeg talte med ham, om hvor han kunne gå hen og få hjælp.
Han havde åbenbart fundet et billigt værelse, som han kunne leje i sønderjylland, fra den første i næste måned. Indskud var betalt, så nu ventede han bare de sidste 18 dage, før han kunne overtage det. Han sagde han ikke hverken drak eller tog stoffer (han virkede heller ikke påvirket eller lugtede af noget) og ikke ønskede at havne i hundene. Han ville starte på en frisk og arbejde sig op derfra.
Han var en rigtig rar mand, der bare havde haft livet imod sig, men kæmpet sig igennem det. Jeg blev virkelig rørt. Jeg missede mit tog fordi vi snakkede, så vi endte med at snakke til det næste kom knap en time efter, som jeg måtte løbe efter (og heller ikke nået).
Fordi vi skiltes så hurtigt, fik jeg ikke hans fulde navn eller givet ham mine oplysninger. Da jeg ikke nåede toget, gik jeg derfor tilbage for at finde ham, for at give ham mit nummer, men han var væk. Jeg har siden tænkt meget på ham og kigger ofte efter ham på hovedbanen. Nu er de 18 dage dog gået, så håber han er kommet til sønderjylland og har fået det værelse han talte om.
Ny bil..
I sommers fik vi os en ny (brugt) bil, en ford focus.. Den gamle vi købte sidste år, kunne ikke mere og vi besluttede os så, efter flere år med meget gamle brugte biler, som kun holdt få år, for nu at købe en bil, som vi håber kan holde lidt længere.
Vi havde ikke råd til en helt ny, så det måtte blive et kompromis. Jeg ville gerne have en større bil, hvis vi inden for de næste par år får børn og så ville jeg gerne have en bil der var så miljøvenlig som mulig.
Desværre blev det en diesel, men med partikelfilter på og en der kan køre meget langt på literen. Min mand har kørt knap 700km på en tank, hvilket er dobbelt så meget, som vi har kunne køre, i nogen anden bil vi har haft tidligere. Vi købte den hos din autohandel i Glostrup, hvor vi fik top service og bilen har ingen problemer haft. Vi købte den også, så Kasper kunne komme til sit nye arbejde i KBH. men få måneder efter, fik Kasper en firmabil, så den grå bliver kun brugt til at besøge familie eller til større indkøb, men mon ikke det ændre sig i 2017, når jeg også må køre den.. hehe ;)
Jeg er ved at tage kørekort..!
Og ja du læste rigtig, jeg får kørekort i 2017 - forhåbentlig inden udgangen af februar. Det har fyldt ufattelig meget i mit liv - særligt på det mentale og følelsesmæssige plan. Jeg har trosset min næststørste angst (kun overgået af flyskræk) og har været en vild følelsesmæssig og læringsmæssig rejse. Jeg har desuden mødt et fantastisk og godt menneske, i form af min næsten altid smilende og glade kørelærer. Da alt det jeg skrev om hele forløbet herinde blev meget langt, har jeg valgt at lave et særskilt blogindlæg til/om det, som jeg håber du vil læse.. Det kan ses/læses her:
http://mille-heskjaer.blogspot.dk/2016/12/jeg-har-valgt-at-lave-et-blogindlg-om.html
Manipulation og hypnose - med ham der fuckr med dn hjrne..
I april lavede hypnotisør, illusionist og manipulator Jan Hellesøe (kendt fra TV-serien Fuck'r med dn hjrne) et live show, som jeg endte med at se 3 gange. Første gang sad jeg og min mand Kasper næsten bagerst og fik derfor ikke alt med. Anden og tredie gang (der var samme dag) sad jeg på række to med nogle venner, hvor man kunne se alt. I disse to shows blev mine venner hevet op på scenen, det var ret morsomt og utrolig fascinerende. Jeg meldte mig også men blev ikke valgt, men fik bare af vide "
nej dig kender jeg lidt" formentlig fordi jeg havde talt med Jan efter første show og havde fulgt ham ret tæt på sociale medier. Når men, de to show blev også optaget, så måske de komme på TV på et tidspunkt. :)
Efter showet første gang gik jeg ned og talte med Jan Hellesøe, men Kasper ville ikke med, han var disideret bange for ham. Jeg blev selv overrasket over, hvor enormt sød og ydmyg Jan var, han tog sig tid til at snakke med mig i måske 10min.. Da jeg mødte Jan igen efter 3. show huskede han mig og jeg fik en krammer, hvilket jeg blev meget overrasket over. Jeg havde et portræt med af ham, som jeg havde tegnet lidt hurtigt et par timer før showet. Jan og hans ven Mikael Simpson (der også var der den dag) synes det var imponerende. Jeg mødte også ved denne lejlighed en kvinde der hed Jeanette, der var alene inde og se showet og som kendte Jan lidt, vi faldt i snak og fandt hinanden på facebook efterfølgende og har holdt kontakten siden. :)
Der er ikke mange der ved det, men jeg har interesseret mig i tryllekunst/illusioner siden jeg var barn og i 10.klasse blev jeg særligt påtaget af den engelske manipulator og illusionist Derren Brown og hans mind control. Jeg skrev flere opgaver om det i folkeskolen og begyndte selv at lave nogle af hans tricks, men folk blev bange for mig, når jeg lurede deres dankort kode eller lign. og jeg var såbar og ville ikke være alene, så jeg stoppede med at forfølge den interesse. Siden er jeg blevet mindre optaget af trylleri og mere optaget af psykologien og manipulationen bag, altså at trigge hjernen og vores sanser. Derfor er jeg blevet så optaget af Jan, der arbejder med netop disse ting. Efter hans shows har det fået min skjulte interesse til at blomstre op igen - meget endda.
Her sidst på året, meldte jeg mig af samme grund til den nye sæson af hans program fuckr med dn hjrne. Her kom jeg til første castingrunde og blev hypnotiseret af hans mentor Martin Castor Peterson - han er mega dygtig. Jeg kom i en dyb hypnose, men ikke dybere end jeg kunne fornemme alt og huske alt bagefter. Men det lykkedes ham, at gøre så jeg ikke kunne sige mit navn. Det var en vild oplevelse. Jeg gik videre, men fik dog kort efter en mail om, at de ikke kunne bruge mig alligevel. ØV!
MEN så her i starten af december skulle de pludselig bruge medvirkende til det alle sidste afsnit i den nye sæson. Jeg tilmeldte mig først den officielle vej, men fik af vide der var fyldt op. Jeg fik så af vide igennem Jeanette at man også kunne melde sig til igennem en anden vej. Det prøvede jeg (og var ærlig overfor dem og sagde jeg havde fået afslag det andet sted - i tilfælde af det var mig personligt de ikke ville have med) og pludselig kunne jeg godt deltage.
Jeg deltog så i optagelserne, der fandt sted i et kapel ved sindsyghospitalet Sct. Hans hospital i Roskilde, i de mørke kolde aftenstimer. Vi var omkring 50 mennesker plus hele filmholdet og Jan Hellesøe. Jeg kan desværre ikke sige mere om hvad der skete, men håber i vil se med til foråret (omkring marts/april) hvor det bliver sendt. Efter optagelserne tog Jan sig tid til at besvare folks spørgsmål og hilse på dem der ville det. Han sikrede sig de medvirkende var OK. Så der skete meget uden for kameraet, som jeg tvivler på kommer med på TV. Da Jan så mig efter optagelserne, genkendte han mig med det samme og hilste pænt og vi vekslede et par ord, inden hans produktionshold skulle bruge ham til noget. Så nu glæder jeg mig blot til programmet kommer i TV. :)
Anders Matthesen nye show..
Som nogen ved, er jeg en stor beundre af Anders Matthesen, så da jeg så han kom med et nyt show, sad jeg klar til at bestille billetter, da de blev frigivet. Så jeg bestilte billetter allerede i april, trods showet først var i september. Jeg glædede mig helt vildt. Jeg skulle have set det med Kasper, men han skulle pludselig ud og rejse med arbejdet, så min veninde tog med i stedet. Jeg var en smule skuffet lige i starten af showet, da jeg var vild med scenegrafien i sidste show og den mere historiefortællende og filosofiske Anders, men i det nyeste show er han gået tilbage til simpel scenegrafi og mere stand-up. Som showet skred frem, synes jeg dog, det blev godt og jeg fornemmede balancen mellem det filosofiske og alvor blandet med humoren. Det skal siges, at jeg grinede stort set fra jeg kom, til jeg gik.
Jeg så det en gang mere efterfølgende med Kasper/min mand, hvor det var endnu bedre.
Alt var meget bedre timet, man kunne mærke publikum var mere friske og Anders også bare kørte derudad. Han sagde også efter showet, hvor vi kom back stage, at han selv synes energien havde været virkelig god den aften. Det var også morsomt, jeg har ikke set ham siden et interview for 4år siden, hvor da han ser mig siger han "dig kender jeg jo" og senere igen kigger og peger på mig og siger "Hvor er det vi kender hinanden fra.. Var det et interview?" hvortil jeg svare ja med tre spørgsmål, hvortil han svare "nårhh ja, og hvad er det nu du hedder, nårhh ja det Mille ik?" inden jeg nåede at sige noget. Det var meget morsomt. Det var dog den meget sene forestilling vi så, så Kasper var virkelig træt til sidst og Anders skulle også skynde sig hjem. Vi har derfor købt endnu et par billetter til hans show, når han optræder i Ringsted, her i starten af det nye år.
Samtidig med hans show, udkom hans første (børne/ungdoms)bog om den ternede Ninja. Den måtte jeg have fat i og læste den over to dage. Den er virkelig sjovt, men ikke for sarte sjæle eller små børn. Jeg kan klart anbefale den, hvis man er til Anders Matthesens humor og terkel i knibe univers og med nye sider af Onkel Stuart.
Senere var jeg til en bog signering, hvor Anders kom og da han så mig, udbrød"det dig med interviewet med de tre spørgsmål.." og ja det var det. Vi vekslede et par ord, mens han skrev i bogen, han fortalte han allerede var gået i gang med at skrive på den næste. Jeg gik derefter ud og ventede på et lift, hvor Anders så kommer ud, da han er færdig og ser mig sidde og vente. Han stopper op og vi igen veksler et par ord, inden han smutter videre og skal til show.
Træningen kom i gang igen
I september meldte Kasper og jeg mig ind i fitness world, hvor vi nåede at komme hver anden dag i omkring en måned, før det eppede ud. mit grundet eksamen og Kaspers fordi han begyndte at komme ret sent hjem fra arbejde. Siden har vi ikke fået taget os sammen til at gå derop. Jeg har dog gået nogle ture, men skal i gang med at træne igen efter min sidste eksamen, men forhåbenlig før. For skal have smidt de kg. jeg har taget på siden træningen stoppede. Jeg havde nemlig lige smidt flere kg. og knap 10cm. som er kommet på igen, men skal af igen hurtigst mulig, for at skåne mine led for unødvendig belastninger.
Kærlighedsbussen:
Her i efteråret var vi oppe på Ringsted torv og døbe den kære Balder Kim Ulv Fürsts (også kendt som godmorgenmanden med de positive skilte) fine nye kærlighedsbus. Jeg har fulgt Balder længe via hans FB efter jeg fandt ham, da jeg endelig fik opstøvet hans navn. Han er helt fantastisk og jeg bliver glad hver gang jeg ser ham, så selvfølgelig skulle vi også op og fejre ham og hans fine bus, hvor omsorgsklovende også kiggede forbi.
December/jul og bryllupsdag..
I år blev der pyntet op allerede i slutningen af november, da jeg bare skulle gå hjemme og skrive bachelor, så det skulle være hyggeligt at være herhjemme.
På vores bryllupsdag d.13 december, stod den på lidt af hver.. Først skulle jeg ud og øve til køreprøve og derefter til selve køreprøven, der ikke gik så godt - det kan i læse om højere oppe - via linket, under hele mit kørekort forløb.
Derefter var jeg meget påvirket, så vi brugte lige to timer hjemme på at få mig i nogenlunde humør igen.
Så havde jeg arrangeret en overraskelse for Kasper, som var at vi skulle ind og prøve Virtual Reallity, hvor man får nogle briller på og så føler man selv er et andet sted/er med i et spil. Det var virkelig en fed og surrealistisk oplevelse, jeg vil anbefale alle. Uanset om man er til teknologi eller ej, er det en oplevelse værd. Af spil prøvede Kasper et skydespil og et hvor han skulle reparere biler. Jeg prøvede også et skydespil og et tegnespil, hvor man kunne tegne i 3D, gå rundt om sin tegning osv. det var ret surrealistisk.
Efter det tog vi en tur i tivoli og gik rundt og så på boder, gik ind og fik varm kakao og så på alle de flotte julelys og så luciaoptog.
Derefter gik vi over og spiste aftensmad på Jensens Bøfhus og tog derefter hjem til Ringsted og så en film, før vi gik til køjs. Så trods en lidt dårlig start på dagen, blev den rigtig god til sidst. Herunder er et par billeder fra dagen.
Året sluttede af med fødselsdag for min svorger, en dejlig jul med lækker mad, hyggelig stemning og gode gave. Der blev også holdt fødselsdag for min mand Kasper, der fyldte 32år og nu er dagens sidste dag så kommet, hvor både Kasper og jeg er møg syge, men mon ikke vi får en OK aften alligevel. Pas på jer selv derude, så vi kan få nogle gode stunder sammen i 2017.
GODT NYTÅR!
Min mormor gik bort efter få dage
på hospitalet og det meste af familien var ved hendes side, da hun
åndede ud for sidste gang. Få dage efter (inden hun var
blevet begravet), skulle jeg op og forsvare min bachelor i sorg og krise. Det
var rigtig hårdt, særligt fordi jeg skulle have topkarakter, for at gøre mig forhåbninger
om at komme videre på universitetet. Det gik heldigvis som det skulle og jeg
var glad for min familie og venner var der til at fejre det med mig bagefter.
Men trods det var skønt, endelig at blive færdiguddannet, var det også
sørgmodigt få dage efter at skulle sige farvel til ens studiekammerater gennem 3½år
og vide at de fleste ser man nok aldrig igen. :/ 
I starten af marts blev jeg også tante til
en lille dreng og det var rigtig dejligt. Vi havde selv få dage for inden lige nået at fortælle familien om nyheden om at vi skulle være forældre.
Det var SÅ smertefuldt fysisk og det mentale kom efterfølgende
med alle de reaktioner (eller mangel på samme) vi skulle håndtere fra vores
netværk. Særligt ”op på hesten igen” var en svær sætning at rumme. Derudover
kom vores egne reaktioner og jeg har været igennem en lang og hård proces og
følt mig enorm alene og ikke-forstået. Det har gjort ondt at se de små nye i
familien og børn generelt. Ikke fordi jeg følte at jeg selv blev ramt, men fordi jeg
blev ked af, ikke at føle jeg kunne give Kasper hvad han ønskede sig. Generelt har hele emnet med børn, parforhold, familie, graviditet, abort mm. fyldt SÅ meget i mit hoved i hele 2017. Det har nok været det emne - og de tanker der har været mest af, meget meget mere end folk er klar over og har kunne se. Jeg prøvede at være åben og ærlig i starten, men blev ikke mødt på den måde jeg havde brug for og valgte derfor at lukke det inde i mig selv. 
I juni tog Kasper og jeg til
Folkemødet på Bornholm. Jeg har i flere år ønsket at komme derover, men det har
aldrig kunne passe sammen med arbejdet/studiet. I år fik jeg dog fri fra jobbet (fik et midlertidigt vikarjob i en klub) til at kunne tage derover. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente, men jeg
blev alligevel SÅ positivt overrasket.
Jeg skulle lige vende mig til, at der
OVERALT var kendte ansigter. Politikkere, journalister/TV-værter, skuespillere,
sangere, komikere, sports stjerner, store forskere, direktører mm. selv den
tidligere ambassadør fra USA Rufus Gilfordt var der. Og med mindre de skulle nå
videre til en debat, havde de alle tid og lyst til at stoppe op og tale om
forskellige emner. Alle var lige og alle blev hørt, det var virkelig fedt at
opleve. Det kan jeg anbefale alle at tage til – også selvom man ikke er
politisk interesseret, for der er masser af taler og debatter om andre emner
end politik. Så det skal jeg igen i 2018, hvis ikke jeg har eksaminer til den
tid.
